25/01-18 21:18

EM-klippe jubler over luftforandring og mindre fritureEM-klippe jubler over luftforandring og mindre friture

Efter næsten tre uger i en landsby uden de store muligheder er René Toft Hansen glad for at komme videre.

storybild

Zagreb. Håndboldlandsholdet har skiftet landlige omgivelser ud med storbyen Zagreb forud for EM-semifinalen, der spilles i den kroatiske hovedstad fredag aften.

Og det er en kærkommen forandring efter 17 dage i den lille flække Sveti Martin na Muri, hvor der ikke var de store adspredelsesmuligheder - heller ikke på den kulinariske front.

- Bare det at få luftforandring efter at have været det samme sted i næsten tre uger og spist af den samme buffet, hvor der virkelig var meget frituremad, det er virkelig positivt, siger den danske forsvarschef René Toft Hansen.

I semifinalen mod Sverige kommer han til at spille mod sin gode ven Niclas Ekberg, som han de seneste otte år har været klubkammerat med i først AG København og siden THW Kiel.

- Vi har lige mødtes på hotellet, hvor vi mest snakkede om buffeten, for den var vi danskere ret begejstrede for, siger Toft Hansen med et grin.

- Svenskerne har været her lidt længere, og de er lidt trætte af den, men i forhold til det, vi kommer fra, så er det virkelig en opgradering, siger René Toft Hansen.

Det danske hold skal bo i Zagreb i de kommende fire dage. Efter semifinalen venter der enten en finale eller en bronzekamp på søndag. Dagen efter forlader holdet Kroatien og vender tilbage til hverdagen.

/ritzau/

Andre læser lige nu

Andre historier

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Forskere har fundet verdens vildeste...
bt.dk
Prins Henriks nevø afslører private...
bt.dk
Se danskernes sidste farvel til prins...
bt.dk
Tidligere dansk Burberry-model kendt...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx