Af - 02/07-14 08:31; Opdateret: 02/07-14 09:12

Brite køber FCM og indsprøjter kæmpe millionbeløbBrite køber FCM og indsprøjter kæmpe millionbeløb

En britisk forretningsmand har købt sig til aktiemajoriteten i FCM Holding A/S - selskabet bag FC Midtjylland. Klubben bliver tilført en stor millionsum.

storybild

(Billede: Polfoto)

FC Midtjylland er i dag blevet overtaget af den britiske rigmand Matthew Benham. Han har købt sig til 60 procent af aktierne i FCM Holding A/S, og han tilfører dermed klubben 58 millioner kroner.

- Dette er en rigtig god dag for FC Midtjylland og FC Midtjylland Håndbold, siger bestyrelsesformand Johnny Rune i en fondbørsmeddelelse.

- Aftalerne bidrager til, at vi får visket tavlen ren. Den nye kapital gør det muligt for FCM at indfri gæld og blive fritaget fra kontraktlige forpligtelser, som ikke længere er i klubbernes bedste interesse. Vi er nu i en position, hvor vi kan skabe en sund virksomhed, som kan blive en magtfaktor i dansk fodbold og håndbold, siger han yderligere.

De mange nye millioner kommer dog ikke til at betyde noget for forventnignerne til årsregnskabet. Således regner man ifølge meddelelsen stadig med et underskud på 10-16 millioner kroner.

Den nye ejer i klubben er ikke grøn på fodboldmarkedet. Han ejer således også den engelske klub Brentford FC, som han har investeret over 400 millioner kroner i. Klubben er lige er rykket op i næstbedste række, og på sigt håber man at ende i Premier League.

Om sin nye danske investering siger han:

- FC Midtjylland har det, der skal til, for at blive en succesrig topklub: En imponerende talentudvikling, hvor usædvanligt mange akademispillere når førsteholdet eller bliver solgt til udenlandske klubber. En fodboldledelse, der drives af passion for spillet og klubben. Og endelig en stærk forankring i lokalområdet, ligesom Brentford FC.

- Finansielle problemer har i den seneste tid tvunget FCM til at sælge nøglespillere, men den trend vil jeg være med til at stoppe. Jeg er overbevist om, at vi kan skabe en sund og bæredygtig topklub - ikke ved at bruge flere penge end andre klubber, men ved at være klogere og mere effektive.

I meddelelsen lægger han vægt på, at Brentford FC og FC Midtjylland kommer til at fungere fuldstændigt uafhængigt af hinanden.

Udover de 58 millioner fra Matthew Benham har en række eksisterende sponsorer også bidraget med cirka 10 millioner til kapitaludvidelsen.

Samtidigt har FC Midtjylland købt transferrettighederne tilbage på alle de spillere, der helt eller delvist har været solgt til lokale spillerinvest-selskaber. Der koster klubben lidt over 22 millioner.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx