Af Ritzau - 10/01-17 23:40

Netværk af læger skal bekæmpe doping i KenyaNetværk af læger skal bekæmpe doping i Kenya

Kenyas atletikforbund har lavet en liste over akkrediterede læger, der skal teste prøver fra atletikudøverne.

storybild

Eliud Kipchoge er blandt Kenyas største atletikstjerner, og han kan være en af dem, som fremover skal afgive dopingtest til holdet af akkrediterede læger. Arkivfoto. (Billede: Scanpix/Sajjad Hussain)

Kenyas mange løbestjerner var tæt på at blive udelukket fra OL i Rio, da det kom frem, at landets antidopingarbejde langtfra levede op til internationale standarder.

Katastrofen blev dog afværget, Kenya havde succes på atletikbanen i Rio, og nu mener Det Kenyanske Atletikforbund (AK), at man har fundet en farbar vej til at holde landets udøvere væk fra krukkerne med doping.

AK har udvalgt en håndfuld kenyanske læger, som forbundet finder troværdige.

Disse læger er blevet udstyret med en akkreditering, som betyder, at det er dem, der fremover får ansvaret for at analysere dopingprøver fra foreløbig 109 af landets dygtigste atletikudøvere.

Det fortæller AK-formand Jackson Tuwei tirsdag ifølge Reuters.

Lægerne får samtidig det samlede ansvar for at holde opsyn med disse udøvere og sørge for, at ingen lader sig friste af doping.

Tuwei slår fast, at det bliver obligatorisk for de udvalgte udøvere at underlægge sig de nye retningslinjer og følge lægernes anvisninger.

- Hvis ikke man efterlever dette, vil det ikke være muligt for udøverne at repræsentere Kenya i internationale konkurrencer, slår han fast.

De nye regler træder i kraft senere i denne måned.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx