10/09-17 13:08

Rafael Benitez skal styre Newcastle fra sygesengenRafael Benitez skal styre Newcastle fra sygesengen

Newcastles manager må nøjes med at dirigere hjemme foran fjernsynet i holdets kamp mod Swansea.

storybild

Rafael Benitez får det bedre dag for dag efter en operation, men han er endnu ikke frisk nok til at kunne rejse fra Newcastle til Swansea med sit hold. Scanpix/Craig Brough

Newcastle. Når Newcastle søndag gæster Swansea i Premier League, bliver det uden manager Rafael Benitez på sidelinjen. I stedet skal han styre taktikken fra en plads hjemme foran fjernsynet.

Det er efterdønningerne af en operation, som holder den tidligere Champions League-vindende manager væk fra kampen. Det skriver Newcastle på klubbens Twitter-profil.

- Vi kan bekræfte, at Rafael Benitez ikke vil være på Liberty Stadium i dag, fordi han er ved at komme sig efter en operation.

- Holdet vil blive ledet af hans trænerstab, som gennem hele dagen vil være i løbende kontakt med Benitez, skriver klubben.

Assistenttræneren Francisco de Míguel Moreno deltog lørdag i presseaktiviteterne forud for kampen, og i den forbindelse udtalte han, at det går bedre og bedre dag for dag med Benitez.

Newcastle-manageren har tidligere stået i spidsen for Valencia, Liverpool, Inter, Chelsea, Napoli og Real Madrid, før han i 2016 blev ansat som brandslukker i Newcastle.

Her kunne han ikke i første omgang redde klubben fri af nedrykning fra Premier League, men i sidste sæson styrede han holdet til sejr i Englands næstbedste række.

Swansea-Newcastle begynder klokken 17.

/ritzau/

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx