Af Ritzau - 16/01-17 22:36

Morten Olsen efter VM-gyser: En utrolig vigtig sejrMorten Olsen efter VM-gyser: En utrolig vigtig sejr

Morten Olsen håber, at Danmark med sejren over Sverige får udsat det forventede møde med Frankrig ved VM.

storybild

Morten Olsen ses her i den spændende VM-kamp mellem Danmark og Sverige. (Billede: Scanpix/Thomas Samson)

Det var en lettet Morten Olsen, der mandag aften gjorde status efter de danske håndboldherrers sejr på 27-25 over Sverige ved VM i Frankrig.

- Det var en utrolig vigtig sejr, for nu undgår vi nok Frankrig i en kvartfinale, siger playmakeren til TV2.

Med sejren kom Danmark op på tre sejre i tre kampe i gruppe D.

Dermed ligger danskerne godt til i forhold til gruppesejren, der forventet vil betyde, at holdet først sent ved VM risikerer at støde ind i de franske hjemmebanefavoritter.

Danmark havde rigeligt at gøre mod det svenske hold, som ikke var til at ryste af.

- Sverige dækkede godt op, og de har en rigtig god målmand lige som os, så vi brændte for meget, og det blev lidt rodet.

- Begge hold vidste godt, det betød meget at vinde, så måske blev det lidt nervøst for begge hold, siger Morten Olsen.

Han havde haft problemer med sin småskadede læg op til kampen, men det var der ikke tid til at tage hensyn til.

- Lige nu føles den meget godt.

- Jeg er rigtigt glad for, at den holdt, og jeg ikke fik gjort det værre, siger Morten Olsen til TV2.

Danmark møder onsdag Bahrain i den fjerde kamp ved VM.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx