Af Ritzau - 20/12-16 15:04

Bundesligaen markerer tragedie med armbind og stilhedBundesligaen markerer tragedie med armbind og stilhed

Ofrene for angrebet på et julemarked i Berlin bliver mindet ved alle midtugekampene i den tyske Bundesliga.

storybild

12 blev dræbt, da en lastbil pløjede igennem menneskemængden på et julemarked i Berlin. (Billede: Reuters/Fabrizio Bensch)

Den bedste tyske fodboldrække benytter denne uges midtugekampe til at markere mandagens angreb i Berlin.

Inden kampene tirsdag og onsdag afholder bundesligaklubberne et minuts stilhed til minde om ofrene, ligesom spillerne vil optræde med sorte armbind.

- Dermed vil vi vise solidaritet med ofrene, men også med indbyggerne i vores hovedstad, siger præsidenten for Den Tyske Fodboldliga (DFL), Reinhard Rauball, ifølge AFP.

- Vi er alle rystede over det, der skete på et fredeligt julemarked mandag aften, tilføjer han.

12 personer blev dræbt og mange flere såret, efter at en lastbil pløjede sig igennem menneskemængden på et julemarked ved Gedächtniskirche i byens centrum.

Politiet i Frankfurt har meddelt, at man i lyset af begivenhederne optrapper sikkerhedsforanstaltningerne til onsdagens lokalopgør mod Mainz.

Hovedstadens bundesligaklub, Hertha Berlin, spiller onsdag aften hjemmekamp mod Darmstadt på Berlins olympiske stadion.

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Mand død efter redningsaktion i Nordsøen
bt.dk
Medarbejdere er rasende: De ansatte...
bt.dk
Anmeldelse: Henrik Sass hader...
bt.dk
Traditionsklub tilbage i Superligaen...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx