Af Ritzau - 22/12-16 07:18

Lars Eller viser sig frem i NHL trods nederlagLars Eller viser sig frem i NHL trods nederlag

Danske Lars Eller blev både noteret for et mål og en assist, da Washington Capitals tabte i NHL.

storybild

Lars Eller (th.) jubler sammen med holdkammeraterne over målet til 1-0 mod Philadelphia Flyers. Danskeren stod for assist til målet, inden han senere i kampen selv kom på måltavlen. (Billede: Scanpix/Derik Hamilton)

Det blev ikke til sejr for Lars Eller og Washington Capitals, da holdet natten til torsdag dansk tid besøgte Philadelphia Flyers i verdens stærkeste ishockeyliga, NHL.

Danskeren kan dog glæde sig over personlig succes i kampen, som blev tabt med 2-3 efter straffeslagskonkurrence.

I slutningen af første periode blev Eller noteret for en assist til Andre Burakovskys 1-0-mål, men tidligt i anden periode fik hjemmeholdet udlignet.

Midtvejs i kampen kom Lars Eller så igen i fokus, da han stod for målet til 2-1. Desværre for danskeren rakte præstationen ikke til sejr.

Philadelphia fik igen udlignet, og da kampen skulle finde sin afgørelse i straffeslag, var hjemmeholdet stærkest.

Lars Eller fik ikke lov til at forsøge sig i straffeslagskonkurrencen.

Det blev til små 13 minutters istid i kampen for den danske centerspiller, som havde tre skud på mål.

Han står nu noteret for tre mål og tre assister i sæsonen.

Washington er nummer fem i Metropolitan-divisionen, men holdet har spillet fire kampe færre end både Philadelphia og New York Rangers, som man har mulighed for at gå forbi.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx