Af Ritzau - 31/05-17 14:18

Ukendt argentiner tager fransk skalp i første hugUkendt argentiner tager fransk skalp i første hug

Renzo Olivo gjorde kort proces og fuldendte efter et parti overraskelsen i French Open mod Jo-Wilfried Tsonga.

storybild

Argentinas Renzo Olivo jubler efter sejren over Jo-Wilfried Tsonga i French Open. (Billede: Scanpix/Eric Feferberg)

Jo-Wilfried Tsonga nåede kun at spille et parti onsdag middag, før han var ude af grand slam-turneringen French Open.

Argentineren Renzo Olivo fuldendte den overraskelse, der allerede var på vej tirsdag aften, da mørkets frembrud udsatte kampen i første runde.

Olivo vandt kampen 7-5, 6-4, 6-7, 6-4 efter sammenlagt lidt over tre og en halv times underholdende tennis.

Bagud 4-5 i fjerde sæt skulle Tsonga forsøge at holde sig i live i kampen, men han tabte de første tre point og kom bagud 0-40.

Tsonga svarede dog stædigt tilbage, reddede de tre matchbolde og vandt samlet fire point i træk, men han missede efterfølgende en mulighed for at udligne til 5-5.

Olivo spillede med stor energi og vildskab og vandt de to næste point og udnyttede sin fjerde matchbold i kampen.

Tsonga var seedet som nummer 12 og havde lige vundet en ATP-turnering på grus i Lyon, men mod Olivo var han ofte overmatchet.

Olivo, der trænede i Frankrig fra 2012 til 2016 og kan tale flydende fransk, havde onsdag chancen for at serve kampen hjem ved en 5-3-føring i fjerde sæt, men han blev brudt.

Argentineren, som er nummer 91 i verden, fortalte efter kampen om det seneste halve døgn inden det afgørende parti.

- Vi var tilbage på hotellet en time efter midnat, jeg fik massage, men det var ikke nemt at sove.

- Jeg vidste, at det første point var vigtigt. Jeg prøvede bare at spille hvert point, som var det det sidste, forklarer Olivo.

Tsonga, der er placeret 80 pladser bedre end Olivo på verdensranglisten, ryger ud af French Open i første runde for anden gang i karrieren.

Ingen franskmand har vundet French Open eller nogen anden grand slam-turnering siden 1983.

Olivo skal nu møde briten Kyle Edmund i anden runde.

Mens Tsonga røg ud i første runde, gik det bedre for to andre seedede spillere hos herrerne i anden runde.

Østrigeren Dominic Thiem, der er sjetteseedet, vandt i tre sæt over italieneren Simone Bolelli. Sætcifrene endte 7-5, 6-1, 6-3.

Og den tiendeseedede belgier, David Goffin, vandt 6-2, 6-4, 3-6, 6-3 over ukraineren Sergiy Stakhovsky.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx