Af Daniel Martinsen - 08/05-14 13:39

Intet VM til tysk målsugerIntet VM til tysk målsuger

Mario Gomez kommer ikke til at repræsentere Tyskland ved sommerens VM-slutrunde i Brasilien.

storybild

Mario Gomez har været meget skadet i år. (Billede: Polfoto/AP/Walter Bieri)

Den tyske fodboldlandstræner, Joachim Löw, udtog torsdag 30 spillere med henblik på sommerens VM-slutrunde i Brasilien. Siden skal han skære truppen ned til 23 spillere.

Truppen er en sand stjerneparade, men en enkelt stor målscorer glimrer ved sit fravær. Fiorentina-angriberen Mario Gomez har været skadet i det meste af sæsonen og er ikke med i bruttotruppen.

Onsdag sagde Löw, at han havde hovedpine over de mange profiler, der aktuelt ikke er i topform.

For 10 dage siden sagde Mario Gomez til Bild, at han regnede med at nå topformen inden slutrunden. Det får han ikke brug for nu.

Mario Gomez har spillet 59 landskampe og scoret 25 mål. Nu må Tyskland primært sætte sin lid til angriberen Miroslav Klose, der har scoret 68 mål i landsholdstrøjen.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx