06/09-17 20:03

Topseedede Pliskova sendt ud i amerikansk US Open-festTopseedede Pliskova sendt ud i amerikansk US Open-fest

Som den tredje amerikaner er Coco Vandeweghe klar til semifinalerne i damesingle ved US Open.

storybild

New York. Damesinglerækken ved US Open i tennis er ved at udvikle sig til en ensidig hjemmebanefest.

Onsdag sendte amerikaneren Coco Vandeweghe den topseedede tjekke Karolína Plísková ud af turneringen med cifrene 7-6, 6-3.

Dermed er hun den tredje amerikanske kvinde til at booke en plads i semifinalen i årets sidste grand slam, efter at både Venus Williams og Sloane Stephens allerede har spillet sig blandt de fire sidste.

Faktisk kan det ende i total amerikansk dominans, hvis det lykkes 15.-seedede Madison Keys at vinde sin kvartfinale mod esteren Kaia Kanepi.

20.-seedede Vandeweghe leverede en stor præstation mod verdensetteren Pliskova.

Amerikaneren var oppe med et servegennembrud i første sæt, men Pliskova kom tilbage og tvang sættet ud i tiebreak.

Her var hjemmebanefavoritten stærkest og vandt med 7-4.

Også i andet sæt kom Vandeweghe op med et servegennembrud, men denne gang holdt hun fast.

Efter breakbolde til Pliskova tilspillede amerikaneren sig en matchbold. Den misbrugte hun i første omgang, men i andet forsøg lykkedes det at snuppe sejren.

/ritzau/

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx