Af - 29/05-17 10:07

Kongen i Nord: Dansker forgyldes for vanvids-knockoutKongen i Nord: Dansker forgyldes for vanvids-knockout

Damir Hadzovic får 50.000 dollars i bonus for sin chokerende sejr i Stockholm.

Se den brutale knockout i videoen herover. NB: Ubehagelige billeder.

Han må være vågnet mandag morgen med et smil på læben, Damir Hadzovic.

For ikke nok med at dansk-bosnieren vandt sin første UFC-sejr på spektakulær vis søndag eftermiddag - sent på aftenen meldte organisationen ud, at han er blevet tildelt 50.000 dollars i bonus for 'performance of the night.

Damir Hadzovic blev domineret på gulvet i to gange fem minutter inden det lykkedes ham at fange polakken med et perfekt timet knæ.(Bild: Scanpix)

Den brutale k.o.-sejr kom som et lyn fra en klar himmel, efter han var blevet domineret gennem de to første runder. Men syv sekunder inde i tredje runde blev den polske storfavorit Marcin Held overmodig, og dykkede ned efter danskerens ben.

TV: Sensation - Dansker chokerer med vanvittig knockout
TV: Sensation - Dansker chokerer med vanvittig knockout

Men udfaldet var både læst på forhånd og klodset udført, og det kunne høres i hele den enorme arena, Globen i Stockholm med plads til 16.000 tilskuere, da 'Hadzo's knæ slukkede lyset på benlås-specialisten.

Efter sejren fremviste Hadzo både det danske og det bosniske flag.(Bild: Scanpix)

Aftenens kåring som 'fight of the night' gik til hovedkampen, som stod mellem brasilianske Glover Teixeira og hjemmebanehelten Alexander Gustafsson.

Her dominerede svenskeren det meste af kampen og knockoutede sin modstander i femte runde med en imponerende slagserie. Han rystede Teixeira med adskillige uppercuts inden han sendte ham i gulvet med en velplaceret højre lige på 'knappen'.

I en meget emotionel gestus inviterede han efterfølgende sin kæreste ind i oktagonen og friede til hende til stor jubel for de godt 12.500 fremmødte fans.

Alexander og Damir bløder for Nordens ære
Alexander og Damir bløder for Nordens ære

Parret blev forældre for få uger siden, og kan sammen glæde sig over at Gustafssons næste kamp med stor sandsynlighed bliver en titelkamp mod vinderen af opgøret mellem den forsvarende letsværvægtsmester Daniel Cormier og den notoriske badboy Jon 'Bones' Jones, som aldrig er blevet besejret i buret, men har skabt problemer for sig selv med stoffer og trafikdomme.

Han er desuden blevet taberdømt i en kamp for at bruge ulovlige albuer.

Alexander Gustafsson har tidligere mødt begge amerikanere, og tabte i begge tilfælde på point. Men der har været vildt uenighed blandt fans og eksperter om, hvorvidt svenskeren skulle have vundet ikke bare den ene men begge opgør.

Han kan derfor forberede sig vel vidende, at han meget vel kan rejse hjem til Sverige med bæltet.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx