Af Ritzau - 27/04-17 01:12

Ancelotti kigger mod Bundesligaen efter ny kæmpeskuffelseAncelotti kigger mod Bundesligaen efter ny kæmpeskuffelse

På 14 dage har Bayern München forspildt chancen for to trofæer.

storybild

Carlo Ancelotti har på 14 dage set sit hold forlade to turneringer kort før finalen. (Billede: Reuters/Michaela Rehle)

Efter en sæson hvor stort set alt er gået Bayern Münchens vej, så har de sidste tre kampe vendt op og ned på det, der tegnede til en perfekt sæson for sydtyskerne.

Onsdag aften tabte holdet hjemme til Dortmund i semifinalen i pokalturneringen, og Bayern må dermed se Dortmund spille finale i Berlin mod Frankfurt.

Trods hjemmebane og en 2-1-føring undervejs tabte Bayern en underholdende og dramatisk semifinale til Borussia Dortmund med 2-3.

Ousmane Dembélé blev matchvinder for gæsterne, da han flot drejede bolden op i fjerneste målhjørne hos Sven Ulreich, der i resten af sæsonen vikarierer for en skadet Manuel Neuer i Bayerns mål.

Nederlaget gjorde ondt på holdets italienske træner, Carlo Ancelotti.

- Det er for tidligt at snakke om denne sæson, vi skal stadig vinde Bundesligaen, sagde han efter kampen, da han blev bedt om at evaluere de sidste par ugers modvind.

- Vi er skuffede, vi havde chancerne for at komme på 3-1. Dette er ikke et godt øjeblik for os, men vi er nødt til at fokusere på ligaen.

Bayern München fører Bundesligaen komfortabelt med otte point ned til Leipzig på andenpladsen med bare fire runder igen.

Men onsdagens pokalskuffelse bliver det ikke til en gentagelse af sidste sæsons double.

- Det er en kæmpe skuffelse for os, sagde Bayern-anfører Phillip Lahm efter kampen.

- Du kunne se ved stillingen 2-2, at vi virkelig ville i finalen. Vi spillede ikke godt i de første 15 minutter, men så blev det bedre. Nu bliver vi nødt til at komme videre efter denne skuffelse.

/ritzau/AFP

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx