21/12-17 15:14

Modne Balotelli: Jeg vil spille gratis for CityModne Balotelli: Jeg vil spille gratis for City

Mario Balotelli har succes i franske Nice, og nu drømmer den kontroversielle angriber igen om en storklub.

storybild

Mario Balotelli har succes i franske Nice i denne sæson, hvor han i alt har scoret 16 gange i alle turneringer. Scanpix/Valery Hache

Milano. Den italienske fodboldstjerne Mario Balotelli vil gerne tilbage til en europæisk storklub.

Faktisk ville han spille gratis for Manchester City, hvis han kunne komme tilbage til topholdet i Premier League.

- Jeg havde min bedste sæson der (i Manchester City, red.). Der er en unik atmosfære i klubben.

- Jeg ville vende tilbage og spille der selv uden at få løn, siger Mario Balotelli i et interview torsdag med den italienske sportsavis La Gazzetta dello Sport.

Balotelli var med til at vinde det engelske mesterskab med City i sæsonen 2011-12, og han var tilknyttet klubben fra 2010 til 2013.

Forinden vandt han seks trofæer med Inter, som han også vandt Champions League med.

Efter opholdet i Manchester City var Balotelli en sæson i AC Milan, hvorefter han skiftede til Liverpool, som lejede ham ud i en sæson til Milan.

Siden 2016 har den 27-årige angriber spillet for franske Nice.

Efter en sæson, hvor han indtil nu har scoret 16 mål i 21 kampe i alle turneringer for Nice, drømmer Balotelli igen om de store klubber.

- Mit mål er at vende tilbage til en stor klub og vinde vigtige titler igen. Jeg vil gerne tilbage og have et stærkt hold bag mig. Jeg vil spille i Champions League og vinde noget igen, siger Balotelli.

Italieneren har ofte været omgærdet af skandalesager og et vildt liv uden for grønsværen, men han mener selv, at han med sin families hjælp har lagt de vilde dage bag sig.

- Det er en speciel sæson. Det skulle altid være sådan. Jeg har intet pres. Jeg arbejder godt, men det har jeg gjort siden min tid i Liverpool. Mål gør dog altid forskellen.

- Jeg opførte mig tidligere som en teenager, men jeg har aldrig skadet andre, og man kan ikke bede en 20-årig om at holde sig hjemme, siger Balotelli.

Nice er placeret på sjettepladsen i Ligue 1 med 27 point. Den bedste franske række toppes af Paris Saint-Germain med 50 point.

/ritzau/

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Se billederne: Feltsengene er...
bt.dk
Vej blev spærret i timevis efter...
bt.dk
Magnussen taler ud: Jeg kan ikke...
bt.dk
LIGE NU: Politiet har klar besked til...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx