Af Ritzau - 15/03-17 23:54

Atlético-målmand om vild aktion: Jeg reagerede hurtigtAtlético-målmand om vild aktion: Jeg reagerede hurtigt

Jan Oblak leverede en spektakulær tredobbelt redning, da Atlético Madrid kom videre i Champions League.

storybild

Atlético Madrid-målmand Jan Oblak leverede en spektakulær aktion mod Bayer Leverkusen. (Billede: Reuters/Sergio Perez)

Atlético Madrid kom relativt smertefrit videre til kvartfinalerne i Champions League, da holdet onsdag aften spillede 0-0 hjemme mod tyske Bayer Leverkusen.

Det skyldtes blandt andet, at den spanske fodboldklubs målmand, Jan Oblak, stod en god kamp.

Midt i anden halvleg havde han tre redninger inden for få sekunder, da Bayer Leverkusen misbrugte en stor mulighed for at komme foran.

- Nogle gange laver man tre redninger, og andre gange scorer de andre et mål på første forsøg.

- Det er svært at forklare. Jeg så bolden og gik efter den. Jeg reagerede hurtigt, siger Jan Oblak til Det Europæiske Fodboldforbunds (Uefa) hjemmeside.

Efter den samlede sejr på 4-2 er Atlético Madrid videre til kvartfinalerne, og det er fjerde år i træk, at holdet præsterer det.

- Atlético Madrid-fans ved, hvilken præstation det er at kvalificere sig til kvartfinalerne fire år i træk. Vi ønsker at opnå store ting, siger Jan Oblak.

Både i 2014 og 2016 tabte Atlético Madrid Champions League-finalen til Real Madrid.

Ærkerivalen sendte også Atlético ud i 2015 i kvartfinalen.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx