Af Ritzau - 11/12-16 11:11

Zidane om frelseren Ramos: Han er noget specieltZidane om frelseren Ramos: Han er noget specielt

Real Madrid befandt sig på randen af en skuffelse, men holdet blev endnu en gang reddet af Sergio Ramos.

storybild

Sergio Ramos headede sejrsmålet ind i overtiden, da Real Madrid slog Deportivo La Coruña. (Billede: Scanpix/Pierre-philippe Marcou)

Som forsvarer er Sergio Ramos' primære opgave at forhindre modstanderne i at score, men derudover har han påtaget sig lidt af en frelserrolle hos storklubben Real Madrid.

Han har gjort det til sit speciale at score, når holdet har allermest brug for det i de døende minutter. Lørdag aften skete det igen.

Real Madrid havde blandt andre valgt at spare Cristiano Ronaldo til hjemmekampen mod Deportivo La Coruña, og udeholdet var overraskende på vej mod point på Santiago Bernabeu.

Udeholdet førte 2-1 indtil seks minutter før tid, inden Mariano Mejia først udlignede, og derefter tog Sergio Ramos hovedrollen.

Med et hovedstød i overtiden sikrede han Real Madrid en sejr på 3-2. Det er blot en uge siden, han senest scorede i dommerens tillægstid. Ved den lejlighed til 1-1 mod FC Barcelona.

Træner Zinedine Zidane fremhævede ikke overraskende Ramos efter kampen.

- Han er noget specielt, for det er ikke første gang. Han er vores anfører og sammen med mange andre er han holdets sjæl, siger Zidane.

Ramos' vigtigste frelserscoring var nok i Champions League-finalen i 2014, hvor Atlético Madrid lignede en triumfator, indtil Ramos med udligningen til 1-1 i det 93. minut tvang kampen ud i forlænget spilletid, som Real vandt.

Anføreren har en simpelt forklaring på evnen til at score til sidst.

- Hvis man kæmper til det sidste, så sker disse ting, siger Ramos.

- Det var ellers ikke nogen god præstation. Vi begik kostbare fejl, men til sidst formåede vi at vende det, lyder hans vurdering af lørdagens kamp.

Her satte Real klubrekord med 35 kampe i træk uden nederlag i alle turneringer.

Stimen virker selvforstærkende på holdet, mente Zidane.

- Mentalt hjælper det dig at være ubesejret i 35 kampe. Det giver dig styrke, siger træneren.

Real Madrid fører den spanske liga med 37 point, mens Barcelona er seks point efter på andenpladsen.

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

FCK nåede det sidste tog sydpå: 'Det...
bt.dk
Bokseverdenen i sorg: Manden bag...
bt.dk
88-årig kørte over for rødt: Mor med...
bt.dk
Bestilte håndbajere til delegationen:...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx