06/07-17 19:13

Uhyggelig knæskade rammer amerikaner ved WimbledonUhyggelig knæskade rammer amerikaner ved Wimbledon

London. Torsdag gik der et gys igennem publikum på Wimbledons bane 17 under kampen i anden runde mellem amerikanske Bethanie Mattek-Sands og rumænske Sorana Cîrstea.

storybild

Ved stillingen 6-4, 6-7 blev den 32-årige amerikaner i starten af tredje sæt ramt af en alvorlig knæskade, der fik hende til at skrige af smerte på græsset i Wimbledon.

Skaden skete i en situation, hvor Mattek-Sands spurtede frem til nettet. Om det var i løbet eller i opbremsningen ved nettet, at skaden skete, vides endnu ikke.

Men smerterne hos den rutinerede amerikaner var ikke til at tage fejl af, da hun skreg efter hjælp med det samme.

Situationen påvirkede tydeligt både tilskuere og modstanderen, som var utrøstelig efter oplevelsen.

Den voldsomme skade betød samtidig, at området omkring bane 17 i en periode blev ryddet, så man kunne få en ambulance til stedet.

Det vides endnu ikke, hvor alvorlig skaden er, men de første rapporteringer lyder ikke gode.

Bethanie Mattek-Sands er en af verdens bedste doublespillere, hvor hun på damesiden danner par med tjekkiske Lucie Safarova.

Sammen har de tidligere i år vundet både Australian Open og French Open, og indtil torsdagens frygtelige skade var de også førsteseedet i damedouble ved Wimbledon.

/ritzau/

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Medier: Weinstein anholdes fredag
bt.dk
Morgan Freeman beskyldt for...
bt.dk
Dansk supermarkedskæmpe sender...
bt.dk
Solgt i hele landet: Spis ikke denne...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx