23/05-14 11:35

Ishockey-formand i ekstase: Svært at få armene nedIshockey-formand i ekstase: Svært at få armene ned

Stor jubel i den danske lejr, da det fredag blev afgjort, at VM i ishockey i 2018 skal spilles på dansk is.

storybild

(Billede: Polfoto)

Der var al mulig grund til jubel i den danske lejr fredag formiddag i Minsk.

Efter et par forgæves forsøg lykkedes det at vinde værtskabet for VM i ishockey, Danmark skal således huse VM for verdens 16 bedste ishockeylandshold i 2018.

64 kampe skal spilles i multiarenaerne Royal Arena i København og Jyske Bank Boxen i Herning.

Formand i Danmarks Ishockey Union, Henrik Bach Nielsen, jubler i Minsk.

- Det er svært at få armene ned. Dette er en historisk dag for dansk ishockey og med tanke på det arbejde, der er lagt i at få dette VM til Danmark, så tør jeg godt sige, at det heller aldrig bliver overgået.

- At vinde VM til Danmark i 2018 er en skelsættende begivenhed for vores sport, og både som dansker og formand for dansk ishockey er jeg meget stolt.

Danmark bliver VM-vært i ishockey
Danmark bliver VM-vært i ishockey

- Efter 12 år i A-gruppen er det nu vores tur til at afholde VM, og sammen med Sport Event Denmark og værtsbyerne, Herning og København, kan vi nu trække i arbejdstøjet, siger Henrik Bach Nielsen.

Også i Sport Event Denmark, som har været med i arbejdet med at få VM til Danmark, er der stor glæde.

- På to uger har vi sikret vores andet store verdensmesterskab i en olympisk sportsgren til Danmark i 2018. VM i ishockey til København og Herning i dag og tidligere vandt Danmark VM for samtlige olympiske bådklasser til Aarhus. Det er virkelig stort, siger direktør Lars Lundov.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx