03/05-18 17:14

Giro-direktør: Froome bliver ikke frataget eventuel sejrGiro-direktør: Froome bliver ikke frataget eventuel sejr

Hvis Chris Froome bliver dømt i dopingsag, så vil det ikke koste ham eventuel Giro-sejr, siger løbsdirektør.

storybild

Chris Froome har siden efteråret haft en uafklaret dopingsag hængende over hovedet. De næste tre uger kører han alligevel Giro d'Italia, og han risikerer ikke at blive frataget en eventuel sejr, fastslår løbsdirektøren. Scanpix/Luk Benies

Jerusalem. Cykelstjernen Chris Froome (Sky) skal ikke frygte for at få frataget sejren, hvis briten skulle ende med at vinde Giro d'Italia.

Det fastslår Giro-arrangørerne dagen før starten på den 101. udgave af det italienske etapeløb.

Den upopulære Sky-rytter stiller til start med en endnu uafklaret dopingsag hængende over hovedet, efter at han i efteråret 2017 afgav en positiv dopingprøve under Vuelta a España.

Giro-direktør Mauro Vegni har vendt perspektiverne for en Froome-sejr med præsidenten for Den Internationale Cykelunion (UCI), David Lappartient.

- Jeg har foreslået præsident Lappartient, at en eventuel straf først bør træde i kraft i det øjeblik, at dommen bliver kommunikeret ud på grund af den lange behandlingstid.

- Så hvis dommen kommer efter Giroen, så træder karantænen i kraft efter Giroen, og skulle den komme efter Tour de France, så træder den i kraft efter Touren, siger Mauro Vegni.

Chris Froome afgav sidste år en prøve, der viste en høj koncentration af stoffet salbutamol, som blandt andet findes i astmamedicin.

Rytterne må ikke have mere end maksimalt 1000 nanogram per milliliter i kroppen, og Froomes test viste det dobbelte.

Selv om der er gået otte måneder, så er der endnu ikke fundet en løsning i sagen.

Giro-direktør Mauro Vegni mener, at det vil være unfair over for alle, hvis Froome skulle risikere at miste en eventuel sejr i Giroen.

Det italienske etapeløb begynder fredag med tre etaper i Israel, inden feltet fortsætter til Italien med afslutning i Rom 27. maj.

/ritzau/AFP

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Cykelrytter dræbt af puma - slæbt ind...
bt.dk
Ost trækkes tilbage flere steder i...
bt.dk
Borgmester i sorg over Kjeld...
bt.dk
Voldsom brand hærger strandkro: 'Der...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx