Af Ritzau - 23/04-17 15:49

Hattrick i topkamp holder Helsingør på playoffkursHattrick i topkamp holder Helsingør på playoffkurs

André Riel spillede en storkamp for FC Helsingør, som søndag nedlagde topholdet Hobro i 1. division.

storybild

FC Helsingør har sat kursen mod playoffkampe om oprykning. Arkivfoto. (Billede: Scanpix/Ólafur Steinar Gestsson)

Den hurtige offensivspiller André Riel var kampens store oplevelse, da FC Helsingør efter en flot kamp nedlagde topholdet Hobro med hele 3-0 i 1. division.

Riel leverede et smukt hattrick, som sendte det nordsjællandske hold op på 46 point på tredjepladsen i rækken.

Det er fire point efter netop Hobro, der sidder på den direkte oprykningsplads, mens Skive på andenpladsen har 47 point efter sejr søndag på 2-1 over HB Køge.

Både anden- og tredjepladsen giver playoffkampe om oprykning til Alka Superligaen.

André Riel åbnede ballet mod Hobro allerede efter ni minutters spil, og på fire gyldne minutter i anden halvleg afgjorde han kampen.

2-0 målet blev sat ind efter 68 minutter, og fire minutter senere kronede han en stor indsats ved at sende et smukt frispark i kassen til 3-0.

Et rødt kort til Vito Hammershøj-Mistrati med ti minutter igen kunne ikke forhindre 3-0-sejren til Helsingør.

Mens både Helsingør og Skive fik fuld gevinst, så snublede de nærmeste forfølgere til top-3.

FC Roskilde tabte overraskende 1-2 hjemme til bundproppen AB, mens Vendsyssel måtte nøjes med 1-1 hjemme mod Næstved, der ligger næstsidst.

Dermed er begge klubber på 42 point.

Der resterer seks runder af 1. division.

I de øvrige kampe søndag spillede Nykøbing FC 2-2 mod Fredericia, og Vejle slog Fremad Amager 3-2 ude.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx