08/12-17 19:09

Fifa afventer beviser for russisk doping i fodboldFifa afventer beviser for russisk doping i fodbold

I næste uge vil Wada videregive nye oplysninger om mulig doping i russisk fodbold til Fifa.

storybild

Moskva. Dopingskandalen i Rusland er langtfra slut endnu, og den kan nu brede sig til også at involvere fodbold.

Det Internationale Fodboldforbund (Fifa) oplyste fredag, at Det Internationale Antidoping Agentur (Wada) i næste uge vil videregive nye oplysninger om mulig doping i russisk fodbold.

Oplysningerne kan være med til at underbygge beskyldningerne om doping i russisk fodbold.

Der skulle angiveligt være tale om 34 mulige dopingsager i russisk fodbold med baggrund i den Wada-rapport, der allerede har afsløret doping i andre sportsgrene i Rusland.

Nogle af de 34 sager skulle dreje sig om spillere fra den russiske VM-trup fra slutrunden i Brasilien i 2014.

Fifa meddeler, at Wada har indkaldt til et møde på torsdag for at informere flere internationale specialforbund om de nye oplysninger.

Allerede i sidste måned oplyste Wada, at agenturet har fået adgang til en database fra antidopinglaboratoriet i Moskva, som inkluderer al testmateriale fra januar 2012 og frem til august 2015.

Det kan afsløre detaljer om tusindvis af dopingprøver, som blev destrueret i laboratoriet i december 2014, efter at en tysk dokumentarudsendelse kom med de første afsløringer om doping i russisk idræt.

Whistlebloweren Grigory Rodchenkov har vidnet og fortalt, at han personligt ledede arbejdet med at ødelægge omkring 8000 dopingprøver 13. og 14. december 2014.

Afsløringerne om mulig doping i russisk fodbold er ekstra ubelejlige for Fifa, fordi de kommer et halvt år før næste sommers VM-slutrunde i Rusland.

Vitaly Mutko, som er vicepremierminister i Rusland og tidligere sportsminister i landet, er udelukket på livstid for sin involvering i dopingskandalen.

Alligevel står han fortsat i spidsen for den organisationskomité, der skal arrangere VM næste sommer.

Fifa har hidtil holdt hånden over Mutko, men forbundet åbner nu op for, at der kan komme en følgestraf, hvis beviserne er tydelige nok.

- Vi vil fortsat samarbejde tæt med Wada og udforske alle spor. Hvis det viser sig, at der er tilstrækkelige beviser for brud på antidopingreglerne, så vil vi komme med en passende straf, lyder det fra Fifa.

/ritzau/

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Champions League-chanceorgie! Zidanes...
bt.dk
Stor fødevarekontrol afslører massiv...
bt.dk
Måtte udgå med skrækskade: Her er...
bt.dk
Princess Natascha tordner mod dansk...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx