Af Ritzau - 22/04-17 18:04

Jammerlige Middlesbrough forlænger katastrofestimeJammerlige Middlesbrough forlænger katastrofestime

Middlesbrough tabte 0-4 ude til Bournemouth og er nu uden ligasejr i 16 kampe på stribe.

storybild

Marc Pugh sparkede Bournemouth på 3-0 i hjemmekampen mod Middlesbrough. (Billede: Scanpix/Glyn Kirk)

Oprykkerne fra Middlesbrough har sat kursen direkte mod en tur tilbage i Englands næstbedste fodboldrække. Lørdag leverede holdet endnu en ringe indsats.

Uden danske Viktor Fischer i truppen tabte Middlesbrough hele 0-4 ude til Bournemouth efter flere store fejl og et tåbeligt rødt kort efter 20 minutter.

Med nederlaget er Middlesbrough oppe på 16 Premier League-kampe i træk uden sejr og ti af dem er blevet tabt.

Det placerer Middlesbrough på næstsidstepladsen i tabellen med blot 24 point.

Dermed har Middlesbrough hele ni point op til Hull, som er første hold på den sjove side af nedrykningsstregen. Hull har dog spillet en kamp mere.

Allerede efter to minutter spillede Bournemouth sig let igennem til 1-0 ved Joshua King, og et lille kvarter senere gjorde Benik Afobe det til 2-0 efter en stor fejl i eget felt af Middlesbrough.

For at gøre ondt værre tog Gastón Ramírez et tåbeligt rødt kort efter 20 minutter, da han fik sin anden advarsel for en unødvendig og hård tackling helt oppe ved Bournemouths baglinje.

Efter pausen fuldbyrdede Marc Pugh og Charlie Daniels ydmygelsen med to mål.

I de øvrige kampe lørdag vandt Hull hjemme med 2-0 over Watford, Swansea vandt ligeledes 2-0 hjemme over Stoke, mens West Ham og Everton leverede en målløs remis i London.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx