Af Ritzau - 25/05-17 19:21

Stephan Andersen bliver kåret som årets pokalfighterStephan Andersen bliver kåret som årets pokalfighter

FC Københavns reservekeeper Stephan Andersen blev hædret som årets pokalfighter efter en flot præstation.

storybild

FC København-keeper Stephan Andersen fik hæderen som årets pokalfighter efter finalesejren over Brøndby. (Billede: Reuters/Miguel Vidal)

FC København-keeperen Stephan Andersen blev kåret til årets pokalfighter efter 3-1-sejren over Brøndby i pokalfinalen.

Det var de fremmødte sportsjournalister, der stemte Stephan Andersen ind på en klar førsteplads med ti stemmer. I alt var der 27, der stemte.

Brøndbys midtbanespiller Rodolph Austin var tættest på FCK-målmanden med seks stemmer.

Den tidligere danske landsholdskeeper diskede op med flere store redninger i kampen.

I første halvleg forhindrede han Brøndbys tyske midtbanespiller Hany Mukhtar i at score fra tæt hold.

Og i anden halvleg reddede Stephan Andersen også et nærgående forsøg fra Brøndby-angriberen Teemu Pukki.

Det var blot to af FCK-keeperens redninger. Generelt havde han en travl dag i buret og var kampafgørende.

Tidligere i karrieren har Stephan Andersen spillet i Brøndby. Det gjorde han fra 2007 til 2011.

I denne sæson har Stephan Andersen siddet meget på bænken, da Robin Olsen har været det klare førstevalg.

I pokalturneringen har FCK-træner Ståle Solbakken dog holdt fast i Stephan Andersen.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx