21/12-17 21:05

Bundesligatræner risikerer straf for at filmeBundesligatræner risikerer straf for at filme

Bayer Leverkusen-træner Heiko Herrlich kastede sig teatralsk under pokalkamp og undersøges nu af tysk forbund.

storybild

Heiko Herrlich undersøges for film under en pokalkamp onsdag aften. Reuters/Wolfgang Rattay

Mönchengladbach. Normalt er det fodboldspillere, der straffes med et gult kort, hvis dommeren gennemskuer, at de forsøger at filme sig til en fordel. Men i tysk fodbold er en træner blevet snuppet i samme forseelse.

Under onsdagens pokalkamp kastede Bayer Leverkusen-træner Heiko Herrlich sig teatralsk mod jorden, da Borussia Mönchengladbachs Denis Zakaria rørte ham blidt i jagten på bolden for at tage et hurtigt indkast.

Det Tyske Fodboldforbund (DFB) har nu igangsat en undersøgelse, som kan udmønte sig i en straf til Herrlich.

- Der er mistanke om, at Bayer Leverkusen-træneren faldt med vilje efter et skub fra Gladbach-spilleren Denis Zakaria og således opførte sig på en usportslig måde, lyder det fra DFB ifølge nyhedsbureauet AP.

Forbundet har nu bedt om en skriftlig forklaring fra Herrlich, der i tyske medier latterliggøres for episoden. Træneren har allerede undskyldt for den.

- Jeg er 46 år og må lære at stå på benene. Det skete i affekt og var bare dumt. Jeg forsøgte ikke at få Zakaria udvist. Det så sikkert dumt ud, siger Herrlich ifølge nyhedsbureauet NTB.

Leverkusen vandt onsdagens udekamp med 1-0 og banede sig derved vej til kvartfinalerne.

/ritzau/

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Royal baby-lykke: Kate har født
bt.dk
Milliardær dømt for mord: Ærkerival...
bt.dk
Grimme mennesker tjener flere penge
bt.dk
Advarsel! Frygtet sygdom spreder sig...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx