16/03-18 12:17; Opdateret: 16/03-18 13:09

Sidste års finalister tørner sammen i CL-kvartfinaleSidste års finalister tørner sammen i CL-kvartfinale

Juventus og Real Madrid mødes i kvartfinalen i denne sæson. I sidste års finale slog Real Madrid Juventus 4-1.

storybild

Juventus møder Real Madrid i Champions League-kvartfinalen. Scanpix/Fabrice Coffrini/arkiv

Nyon. Fredag var der lodtrækning til kvartfinalerne i årets Champions League-turnering i fodbold, og der er flere interessante opgør i vente.

Juventus skal møde Real Madrid i den ene af fire kvartfinaler, hvilket er en gentagelse af sidste års finale, hvor Real Madrid slog Juventus med 4-1.

Det italienske mandskab blev trukket først og skal dermed spille på hjemmebane i det første opgør, som spilles 3. april.

Juventus tabte godt nok i klubbernes seneste indbyrdes opgør, men Torino-klubben kan bryste sig af, at den er gået videre de seneste fire gange, de to klubber har mødt hinanden i en knockoutrunde over to opgør.

Real Madrid er dog ikke en ønskemodstander, slog Juventus-træner Massimiliano Allegri fast inden lodtrækningen.

- Real Madrid er klare favoritter, fordi de bliver bedre og kan ikke længere vinde ligaen. Jeg vil ikke støde nogen, men jeg mener, at efter tre måneders ferie er de begyndt at spille fodbold, sagde Allegri ifølge nyhedsbureauet AFP.

I et andet opgør bliver det en ren engelsk duel, når Liverpool møder Manchester City i klubbernes første opgør i europæisk sammenhæng. Her er der udsigt til to målrige opgør.

I klubbernes indbyrdes opgør i Premier League vandt Manchester City 5-0 på hjemmebane, og i den omvendte kamp vandt Liverpool i januar 4-3 og er dermed det eneste mandskab, som har slået City i Premier League.

Den øvrige lodtrækning magede det således, at Barcelona møder italienske Roma, og på trods af at Barcelona starter på hjemmebane, må førerholdet i La Liga anses som storfavorit mod Roma, der ligger på tredjepladsen i Serie A.

Endelig venter der en svær opgave for Sevilla, der for første gang nogensinde tager imod det suveræne tophold i Bundesligaen, Bayern München.

Kampene spilles 3. og 4. april med returkampe 10. og 11. april.

Lodtrækningen ser således ud:

Sevilla-Bayern München - 3. april og returkamp 11. april.

Juventus-Real Madrid - 3. april og returkamp 11. april.

Barcelona-Roma - 4. april og returkamp 10. april.

Liverpool-Manchester City - 4. april og returkamp 10 april.

/ritzau/

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Kaos i myldretiden på flere motorveje...
bt.dk
Par blev rykket i RKI af Yousee uden...
bt.dk
Finn Nørbygaard åbner op om dyster...
bt.dk
FCK's nye superstjerne: Ville sgu...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx