21/05-14 17:47

Magnussen accepterer at være efter de bedsteMagnussen accepterer at være efter de bedste

Efter en drømmedebut i Formel 1 er Kevin Magnussen, som søndag kører Monacos Grand Prix, gået i stå.

storybild

(Billede: Polfoto/AP)

Den danske Formel 1-stjerne Kevin Magnussen indledte sin karriere i motorsportens kongeklasse med et brag, da han blev toer i åbningsløbet i australske Melbourne.

Siden fulgte en pointgivende niendeplads, men i de seneste tre løb har Kevin Magnussen slet ikke scoret point.

Kevin Magnussen: - Jeg var ikke 100 procent klar
Kevin Magnussen: - Jeg var ikke 100 procent klar

Det har været en hård omvæltning at skulle acceptere, at andre var hurtigere, siger McLaren-køreren forud for søndagens grandprix i Monaco.

- Det har været svært at vænne sig til det. Det har været en udfordring at skulle begynde helt forfra i forhold til mine mål og forventningerne.

- Men jeg vidste allerede i Australien, at selvom vi havde et godt løb, var vi heldige, og andre biler ikke kom i mål, siger Kevin Magnussen og tilføjer:

- Bilen var bedre i Australien end i de seneste tre løb. Det har været frustrerende for mig i de første par løb efter Australien, men på et eller andet tidspunkt må du acceptere, hvor du er.

- Magnussen skal bare holde kæft og køre fra ham
- Magnussen skal bare holde kæft og køre fra ham

- Så må du komme videre. Nu ved jeg, hvor vi er, jeg har accepteret situationen, og jeg vil sammen med teamet arbejde hårdt, så vi forbedrer os.

Ved det seneste løb i Barcelona blev det til en 12.-plads for danskeren, mens teamkammeraten Jenson Button blev nummer 11 og heller ikke scorede point.

- Vi ændrer ikke hele verden i et løb, men løbet i Barcelona var et lille fremskridt. Bilen var god, og hvis jeg ikke havde haft problemer med bilen i kvalifikationen, så var det nok endt med point, siger Magnussen.

Ingen Magnussen: Nu hopper talent i McLaren-racer
Ingen Magnussen: Nu hopper talent i McLaren-racer

Han ved ikke, om forbedringerne hjælper i Monacos gadeløb.

- Det er svært at sige, hvad vi kan gøre her. Denne bane er meget anderledes end Barcelona, så om vores fremskridt fra sidste løb vil gøre sig gældende her, er svært at sige.

- Som ved hvert eneste løb forsøger vi at presse bilen, så meget vi kan og få det bedst opnåelige resultat ud af den, siger danskeren.

Han håber på, at den korte bane i Monaco bliver en fordel for McLaren-bilen, som især på de hurtige baner har haft det svært.

- Vores bil har en god balance, når det ikke gælder de høje hastigheder, men en god balance betyder ikke nødvendigvis, at du er hurtig.

- Banen i Monaco er kort, omgangstiden er ikke så meget som ved andre baner, og derfor vil forskellen naturligt være mindre, lyder det fra Magnussen.

Inden sæsonens sjette løb er Magnussen på en samlet niendeplads i VM-stillingen med 20 point. Det er 80 point færre end den førende, britiske Lewis Hamilton (Mercedes).

I Monaco er der træning torsdag og lørdag, mens der lørdag også køres kvalifikation. Selve løbet starter søndag klokken 14.


/ritzau/

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx