10/10-17 15:29

Stockholm vil overtage fodbold-EM i 2020 fra BruxellesStockholm vil overtage fodbold-EM i 2020 fra Bruxelles

Sveriges hovedstad håber at blive en af de 13 værtsbyer i stedet for Bruxelles, der har stadionproblemer.

storybild

Stockholm. Når EM i fodbold i 2020 fejrer 60 års jubilæum, bliver slutrunden afholdt i flere europæiske storbyer.

Da Det Europæiske Fodboldforbund (Uefa) for tre år siden valgte 13 værtsbyer, blev Stockholm med det forholdsvist nybyggede Friends Arena forbigået.

Men nu håber Stockholm alligevel på at få chancen, da Belgiens hovedstad, Bruxelles, kan få svært ved at få et nyt stadion klar til slutrunden.

Tirsdag bakker Stockholm og nabokommunen Solna op om Det Svenske Fodboldforbunds ansøgning.

- Tilsammen har vi forudsætningerne for at skabe en fodboldfest, siger Stockholms borgmester med ansvar for økonomi, Karin Wanngård, i en pressemeddelelse.

- Vi ligger forrest, når det handler om at arrangere internationale events, og det vil være ekstremt godt for restaurationsbranchen, siger hun.

Uefa vil træffe en beslutning omkring en eventuel ny EM-værtsby på et møde 7. december.

Uefa valgte i 2014 København og Parken som en af de 13 værter for EM i 2020.

Det betyder, at tre gruppekampe og en ottendedelsfinale er placeret i København.

/ritzau/TT

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx