07/09-17 12:13

Nyindkøb vil hellere score mål end have AGF op i toppenNyindkøb vil hellere score mål end have AGF op i toppen

Angriberen André Riel vil hellere ligge højt på topscorerlisten end have AGF højt i tabellen i Superligaen.

storybild

Aarhus. Det er sjældent, man hører en fodboldspiller sige, at han foretrækker personlig succes frem for klubbens succes.

Men det lader til at være prioriteringen hos den nyindkøbte AGF-angriber André Riel, der er hentet til Aarhus fra FC Helsingør.

- Når det kommer til stykket, så vil jeg hellere ligge højere på topscorerlisten, end jeg vil have AGF højt i tabellen.

- Det er mit største mål at ligge højt på topscorerlisten og score mange mål. Men selvfølgelig skal holdet præstere for, at jeg kan få mål, siger Andre Riel til BT.

Ambitionen i AGF er at komme videre til en større klub, fortæller den tidligere Helsingør-topscorer.

- Hovedårsagen til, at jeg tager til AGF, er, at det er en større scene, hvor man kan vise sig frem for større klubber. Hvis man kan præstere i AGF, så er der større klubber, der ser dig, siger han.

27-årige André Riel nåede at score fire mål i Superligaen for Helsingør inden skiftet til AGF.

AGF er nummer ti i Superligaen med otte point efter syv spillerunder. Det er en placering lavere end oprykkerne fra Helsingør, der har ni point efter syv kampe.

AGF tager lørdag eftermiddag imod Randers FC i ottende spillerunde i Superligaen.

/ritzau/

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx