Af - 17/09-14 22:35

Schöne kunne – så du den, Zlatan?Schöne kunne – så du den, Zlatan?

Lasse Schöne scorede på et flot frispark mod Zlatan Ibrahimovic og resten af PSG-stjernerne.

storybild

Lasse Schöne har scoret. (Billede: Polfoto/AP)

Jamen, Lasse Schöne dog.

De kan noget med frisparksbolde dernede i Amsterdam.

Christian Eriksen har udviklet sig til at blive en brilliant skytte på dødbolde rundt omkring straffesparksfeltet – og nu også Lasse Schöne.

Det er bare at vælge, Morten Olsen.

For den danske landsholdsspiller sikrede i aftes Ajax et point mod det stjernespækkede PSG-mandskab med Zlatan Ibrahimovic i spidsen, der var på besøg i den hollandske hovedstad.

Lasse Schöne udlignede til slutresultatet 1-1 på et fornemt frispark fra omkring 20 meter, hvorfra han skruede bolden uden om muren. PSG-målmand Salvatore Sirigu kunne kun få hænderne på. Det var efter 74 minutters spilletid.

Og sørme om ikke Lasse Schöne igen var tæt på få minutter senere. Igen direkte på frispark. Denne gang endnu længere ude. Her måtte Salvatore Sirigu tage hænderne og stolpen i brug for at afværge.

Og så var det slut fot den 28-årige dansker, der kort efter blev skiftet ud.

Men der var stadig masser af danskere på banen. Nicolai Boilesen og Lucas Andersen var begge med i startopstillingen, mens nytilkomne Niki Zimling blev skiftet ind i pausen.

Nicolai Boilesen var slemt involveret i PSG-målet scoret efter et kvarter af Edinson Cavani. Den danske back manglede konsekvens i det opspil, der førte til målet.

Men Lasse Schöne sikrede Ajax et point.

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Borgmester i sorg over Kjeld...
bt.dk
Kørende tog har slået gnister, der...
bt.dk
Opsigtsvækkende 'censur' i...
bt.dk
Skatteekspert: Fordel ved udbredt...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx