Af - 04/05-14 14:15

Inden FCK-Brøndby i aften: Politiet frygter 'falske' fansInden FCK-Brøndby i aften: Politiet frygter 'falske' fans

I aften spiller FCK mod Brøndby i Parken. En nyklassiker, som ikke kun udkæmpes på grønsværen. Gang på gang tørner voldelige fans sammen og sender politiet på overarbejde. I aften gør Københavns Politi alt for, at det ikke kommer til at ske.

storybild

Klokken 19.00 tager FC København imod Brøndby i Parken. En nyklassiker, som ikke kun udkæmpes på grønsværen. Gang på gang tørner voldelige fans sammen og sender politiet på overarbejde. I aften gør Københavns Politi alt for, at det ikke kommer til at ske. (Billede: Polfoto)

Da Brøndby tog imod FC København i starten af december sidste år kom det til voldsomme sammenstød mellem fans fra begge lejre både før og efter kampen. Politiet måtte talstærkt træde ind, da brosten blev gravet op fra vejbanen og kastet fra den ene lejr mod den anden, og flere biler blev smadret langs vejene.

Thomas Frank: Sådan slår vi FCK
Thomas Frank: Sådan slår vi FCK

Ifølge politiet lignede området omkring Brøndby Stadion efterfølgende en 'krigsskueplads'. Et billede, som efterhånden mere er reglen end undtagelsen, når de to hold mødes og udkæmper slaget om København.

I aften står de to hold samt de to fanfraktioner endnu en gang ansigt til ansigt. Kampen er udsolgt, og FCK skriver på deres hjemmeside, at de forventer omkring 36.000 tilskuere i Parken. Noget, man kunne forestille sig ville give Københavns Politi dybe panderynker.

Solbakken bliver manager i FC København
Solbakken bliver manager i FC København

- Nej, vi har prøvet det før og er bundrutinerede inden for opgaven. Men det er da klart, at vi er ekstra opmærksomme på, at de to fangrupper ikke skal i clinch med hinanden, siger vicepolitiinspektør, Henrik Møller Jakobsen, til mx.dk.

Vil ikke have 'falske' fans
Et rygte om at en gruppe Brøndbyfans har anskaffet sig billetter blandt FCK-fansne har de seneste dage floreret på sociale medier. Et rygte, som politiet også kender til og gør alt for at forhindre:

- Vi vil under ingen omstændigheder acceptere, at de to fangrupper bliver blandet, så vi gør alt, der står i vores magt for, at det ikke kommer til at ske, siger vicepolitiinspektøren, der endnu ikke ved, om der er hold i rygtet, eller hvor stor en gruppe, der er tale om, hvis det viser sig, at rygtet er sandt:

Solbakken om Carsten V-fyring: Livet er brutalt
Solbakken om Carsten V-fyring: Livet er brutalt

- Vi ved ikke, om der er tale om en gruppe på mellem 50-100 Brøndbyfans, eller om den er langt mindre. Det er også lige meget. Vi har fokus på problemet, og sørger sammen med Parkens ansatte for, at det ikke sker, siger Henrik Møller Jakobsen.

Godt forarbejde
Efter en kamp mellem de to hovedstadsklubber i 2010, hvor Brøndby dengang også gæstede Parken blev der afbrændt sæder og udøvet hærværk for mere end 600.000 kroner. Ifølge FCK var det de værste uroligheder i 13 år.

FCK melder udsolgt til københavnerderby
FCK melder udsolgt til københavnerderby

At det bliver lige så slemt i aften håber og tror politiet dog ikke på.

- Vi har gjort et godt forarbejde. Der er indsat særtog og lagt ruter, der sikrer, at de to fangrupper ikke ramler ind i hinanden. Brøndby går fra Svanemøllen station, ned ad Østerbrogade og ind til Parken via Gunnar Nu Hansens Plads, imens FCK-fansne kommer fra Sankt Hans Torv og går via Blegdamsvej, fastslår Henrik Møller Jakobsen.

For første gang i mange år ligger FCK og Brøndby side om side i tabellen, og de to hold kæmper, som det ser ud lige nu, om bronzemedlajerne.

Kampen, hvor Brøndby jagter deres første sejr i Parken i ti år, starter klokken 19.00 og vises på 3+.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx