Af Ritzau - 17/05-17 12:03

FCK køber svensk back tilbage fra tysk fodboldFCK køber svensk back tilbage fra tysk fodbold

FC København køber backen Pierre Bengtsson fri af bundesligaklubben Mainz og giver ham en femårig kontrakt.

storybild

Den tidligere FC København-back Pierre Bengtsson, som her ses spille for Bastia, vender tilbage til københavnerklubben. (Billede: Scanpix/Bertrand Langlois)

Det er en god kending af FC København, der til sommer vender tilbage til klubben.

FCK har købt den svenske landsholdsspiller Pierre Bengtsson fri af bundesligaklubben Mainz 05, og han tiltræder på en aftale frem til sommeren 2022.

Den svenske venstreback har tidligere spillet for FCK fra 2011 til 2014, hvor han spillede 155 kampe i den hvide trøje.

- Ludwig Augustinsson rejser til Werder Bremen her efter sæsonen, og vi har været på udkig efter en, der sammen med Nicolai Boilesen kan dække os stærkt ind på venstre back.

- Det får vi helt sikkert med Pierre. Her får vi en spiller, der kender FCK ud og ind, siger FCK-manager Ståle Solbakken til klubbens hjemmeside.

- Han kender måden, vi spiller på, og vores hverdag i detaljer, og selv om han lige skal ind i tingene igen, så har Pierre alt, der skal til for at være en stærk back i FCK.

- Han har stor fysisk kapacitet og en meget god venstrefod, som både på indlæg og dødbolde gør en forskel.

- Samtidig er Pierre en stærk spiller til vores træningsmiljø, så vi glæder os meget til at få ham tilbage til klubben, siger Solbakken.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx