Af Ritzau - 11/12-16 17:12

Manchester Uniteds dyre sommerindkøb sænker TottenhamManchester Uniteds dyre sommerindkøb sænker Tottenham

Henrikh Mkhitaryan blev matchvinder, da Manchester United på hjemmebane besejrede Tottenham.

storybild

Henrikh Mkhitaryan scorede kampens enlige mål efter knap en times spil. (Billede: Reuters/Jason Cairnduff)

Henrikh Mkhitaryan har haft det svært i sine første måneder i Manchester United, men armenieren har efterhånden arbejdet sig ind på holdet, og nu begynder han også at bevise sin velkendte farlighed.

Mkhitaryan blev matchvinder, da United på hjemmebane besejrede Tottenham med 1-0, og dermed sendte han sit hold op i hælene på søndagens modstander i tabellen.

Hjemmeholdets præstation lignede i store perioder klassisk, solid José Mourinho-fodbold baseret på en tung defensiv og med fart i kontrastødene.

Det var netop på et hurtigt modangreb, at Henrikh Mkhitaryan scorede kampens enlige mål efter knap en halv times spil.

Tottenham-forwarden Harry Kane trådte i bolden og sendte den derefter lige i fødderne på Ander Herrera.

Spanieren spillede hurtige Mkhitaryan i medløb, og United dyre sommerindkøb sparkede bolden konsekvent op i nettaget.

Det var en naturlig udvikling efter en indledende fase, hvor United var bedst. Allerede efter halvandet minut burde hjemmeholdet have bragt sig foran, da Paul Pogba efter et godt gennemspillet angreb fik frit skud.

Franskmanden fik dog ikke helt fart nok på bolden, så Hugo Lloris kunne parere på målstregen.

I det hele taget havde gæsterne det svært med Uniteds velorganiserede defensiv, der lukkede ned for både Christian Eriksen og Dele Alli.

Med de kreative kræfter sat ud af spillet måtte Tottenham sætte sin lid til dødbolde, og det var da også et frispark, der gav holdet den største mulighed for at udligne.

Eriksen sendte en frisparksbold præcis ind i hovedet på Victor Wanyama. Den store midtbanemand var helt fri midt for mål, men headede svagt på tværs af målet.

Christian Eriksen blev skiftet ud i slutfasen, og han kunne fra bænken se sine holdkammerater kæmpe forgæves for at redde det ene point.

Eneste streg i regningen for hjemmeholdet var, at Mkhitaryan fik en ankelskade kort før tid og måtte forlade banen på en båre.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx