Af Ritzau - 03/06-17 13:20

Tidligere superligatopscorer tager til Fremad AmagerTidligere superligatopscorer tager til Fremad Amager

Morten Nordstrand er vendt tilbage til Danmark efter et ophold i australsk fodbold.

storybild

Morten Nordstrand er tilbage i dansk fodbold, hvor han skal spille for Fremad Amager. Arkivfoto. (Billede: Scanpix/Axel Schütt)

Fremad Amager fra landets næstbedste fodboldrække har sikret sig den tidligere superligatopscorer Morten Nordstrand.

33-årige Nordstrand præsenteres på 1. divisionsklubbens Facebook-side.

Angriberen har tidligere optrådt for Lyngby, FC Nordsjælland og FC København.

Derudover er det blevet til otte kampe på det danske landshold.

- Jeg kommer med noget rutine fra øverste hylde. Jeg har spillet Champions League, Europa League og en masse kampe i Superligaen. Og sågar landsholdet.

- Det vil jeg forsøge at give videre til ung som gammel, siger Nordstrand i en lille video.

I 2008/09-sæsonen blev angriberen delt topscorer i Superligaen med 16 scoringer for FC København. Den daværende Randers FC-spiller Marc Nygaard scorede ligeså mange mål.

Morten Nordstrand har senest optrådt for Newcastle Jets i australsk fodbold.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx