06/05-18 15:32

OB-profil efter pragtmål: Dejligt at se bolden gå indOB-profil efter pragtmål: Dejligt at se bolden gå ind

OB's Troels Kløve scorede et flot mål med ryggen mod mål og var glad for at se bolden gå i nettet.

storybild

Aarhus. OB’s offensivspiller Troels Kløve fik en hovedrolle for OB i 2-3 nederlaget til AGF. Han scorede begge mål for gæsterne, og specielt det sidste mål var et flot et af slagsen.

- Anders K. Jacobsen fik en masse tid og plads til at lægge afleveringen, og så var det dejligt at se, at bolden gik ind, for jeg fik afsluttet med ryggen mod målet, siger Troels Kløve.

Kløve regnede ikke med at få så meget plads til at sparke bolden i mål, som han gjorde.

- Jeg tænkte, at målmanden måtte komme ud. Jeg regnede med, at jeg skulle ind i en duel om bolden, men relativt upresset kunne jeg bare sætte foden på.

- Man ved aldrig, hvor man har målmanden og forsvarsspillerne, så jeg gik bare efter at ramme kassen, som man jo skal gøre nogle gange.

OB’s målscorer rangerer dog ikke målet blandt de bedste i karrieren.

- Jeg synes ikke, at det er et af de bedste mål i min karriere. Jeg synes selvfølgelig, det var et fint mål, men det var mere tilfældigt, end når du sparker bolden op i hjørnet fra 30 meters afstand.

Trods nederlaget er Troels Kløve optimistisk forud for næste weekends returopgør.

- Vi har fået to udebanemål, og det skal vi forsøge at udnytte i returopgøret. Vinder vi hjemme, så vil vi højst sandsynligt gå videre.

- Når vi har fået sundet os, så tror jeg, at vi godt kan leve med det resultat vi fik mod AGF, siger Troels Kløve.

/ritzau/

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Vulkanudbrud på ferieø: Flod af lava...
bt.dk
Se billedet: TV-ekspert raser over...
bt.dk
Her er vinderen af 'Divaer i Junglen'
bt.dk
Krig i Venstre: Partifælle angriber...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx