Af Ritzau - 28/04-17 23:03

Cardiff belønner målfarlig Zohore med ny kontraktCardiff belønner målfarlig Zohore med ny kontrakt

Kenneth Zohore skrev fredag under på en ny kontrakt med Cardiff. Kort efter tabte Cardiff 0-2 til Newcastle.

storybild

Kenneth Zohore har viet sin fremtid til Cardiff City. (Billede: Reuters/Matthew Childs)

Den danske angriber Kenneth Zohore har gang i en fornuftig sæson for Cardiff City i Englands næstbedste fodboldrække, hvor han indtil videre har scoret 11 gange i sæsonen. Samtidig er han blevet fast mand i startopstillingen.

Den walisiske klub har valgt at belønne danskeren for sin indsats ved at tilbyde ham en ny kontrakt, og Zohore har sagt ja tak.

Hans nye aftale løber frem til sommeren 2020, fremgår det af Cardiffs hjemmeside. Det er et år længere end hans tidligere aftale.

- Cardiff City er glade over at kunne annoncere, at Kenneth Zohore har underskrevet en ny kontrakt, der holder ham i Cardiff City frem til sommeren 2020, lyder det på klubbens hjemmeside.

Nyheden blev offentliggjort kort inden Cardiffs hjemmekamp mod Newcastle fredag aften. Det blev den umiddelbart eneste gode nyhed for hjemmeholdets fans den aften.

Kenneth Zohore fik fuld spilletid i kampen, som det kommende Premier League-hold Newcastle vandt med 2-0.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx