Af Daniel Remar - 26/04-18 22:16

Ikonisk stadion til salg: Rigmand vil købe Wembley for milliarbeløbIkonisk stadion til salg: Rigmand vil købe Wembley for milliarbeløb

Går salget igennem venter der en ny virkelighed.

storybild

(Billede: Action Images)

Det engelske fodboldforbund (FA) bekræfter, at det forhandler om et salg af national-arenaen Wembley med den stenrige ejer af fodboldklubben Fulham og NFL-holdet Jacksonville Jaguars.

Den mulige køber er milliardæren Shahid Khan, som ifølge Skysports skulle være interesseret i at smide svimlende 800 millioner pund - eller små syv milliarder danske kroner - for at blive ejer af det ikoniske stadion i det nordlige London.

Hvorvidt salget af Wembley bliver en realitet, er fortsat uvist, da FA først nu skal tage stilling til det købstilbud, som Shahid Khan altså har forelagt bestyrelsen.

Går salget derimod igennem, venter der en ny virkelighed for Wembleys tilknytning til det engelske fodboldlandshold. Godt nok skal landsholdet stadig spille holdets vigtigste kampe på Wembley, men flere kampe menes også at blive flyttet ud på stadions rundt om i England.

I stedet får NFL en endnu mere central rolle på Wembley, hvor Jacksonville Jaguars, de forsvarede Super Bowl-mestre, allerede har bekræftet, at holdet spiller en af sæsonens hjemmekampe i den engelske hovedstad.

Den tendens skulle med Shahid Khan kun blive forstærket.

Det forlyder ikke, om det samtidig er planen, at også Fulham ville skulle spille holdets hjemmekampe på det kæmpestore stadion med plads til mere end 90.000 tilskuere.

I denne sæson har Tottenham Hotspur spillet alle klubbens hjemmekampe på Wembley, men holdets nye stadion ventes at stå klar til brug i den nye sæson efter sommerpausen.

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Skudramt lærer tackler elev og...
bt.dk
Har du set sådan én før? Mystisk...
bt.dk
Scorede i finalen i København: Nu har...
bt.dk
Daniel Agger inden finalebraget i...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx