Af Ritzau - 10/04-17 21:52

Ringer Holland så lytter Morten OlsenRinger Holland så lytter Morten Olsen

Morten Olsen har tidligere sagt, at trænerkarrieren sandsynligvis er slut, men det kan Holland måske ændre.

storybild

Morten Olsen var dansk landstræner fra 2000 og frem til 2015. (Billede: Scanpix/Liselotte Sabroe)

Det hollandske fodboldlandshold skal finde en ny landstræner, og bliver danske Morten Olsen kontaktet, så vil han lytte.

- Jeg sidder heller ikke på pinde og afventer.

- Kommer der et eller andet, så må man tage det op, og længere er den på sin vis ikke, siger Morten Olsen til TV2 Sport.

Det Hollandske Fodboldforbund (KNVB) fyrede Danny Blind som landstræner, efter at Holland senest tabte 0-2 i en VM-kvalifikationskamp til Bulgarien i Sofia.

Med kun syv point efter fem kampe i VM-kvalifikationen er Holland hele seks point efter Frankrig, som i gruppe A ligger på førstepladsen, der giver den direkte billet til VM i Rusland.

Morten Olsens navn blev bragt på banen i hollandsk tv-program søndag aften af den hollandske fodboldtræner Guus Hiddink.

Ifølge TV2 Sport lød ordene fra Guus Hiddink således i programmet De Tafel von Kees:

- Han (Morten Olsen, red.) ved, hvad det vil sige at være træner. Han hviler i sig selv, han har karisma og erfaring.

Morten Olsen er glad for ordene fra kollegaen.

- Umiddelbart kan jeg ikke være andet end beæret over det. Det er jo en fantastisk kollega, som var landstræner på det tidspunkt, jeg var i Ajax, og som jeg havde et godt samarbejde med, siger Morten Olsen.

For få dage siden udtalte Morten Olsen i et interview med DR, at karrieren som træner højst sandsynligt er slut.

- Det er ikke en definitiv udmelding, for det kan være, der pludselig kommer en spændende mulighed, hvor det kan lade sig gøre.

- Men ligegyldigt hvilket trænerjob man får, vil det være døgnet rundt, og i mit tilfælde ville der ikke være plads til andet.

- Og så er det, jeg siger: Hvad har jeg til gode? Jeg har været dér før, lød det fra den tidligere danske landstræner.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx