17/05-18 23:08; Opdateret: 18/05-18 11:17

Randers-træner vil slutte mareridtssæson på mandagRanders-træner vil slutte mareridtssæson på mandag

Randers-træner Rasmus Bertelsen glæder sig over et fornemt udgangspunkt inden returopgøret mod Lyngby.

storybild

Randers. Randers FC tog torsdag et stort skridt mod at redde livet i Alka Superligaen, da holdet i den første af to overlevelseskampe mod Lyngby hentede en udebanesejr på 2-1.

Randers-træner Rasmus Bertelsen var ikke overraskende meget tilfreds med både præstationen og resultatet, der betyder, at holdet mandag kan sikre overlevelse efter en særdeles turbulent sæson.

- Det var en halv sejr. Det er et vanvittig godt udgangspunkt. 2-1 på udebane er et kongeresultat, siger han.

- Det vil betyde rigtig meget, hvis vi kan komme i mål efter denne her mareridtssæson på en god måde, for så har vi måske et lidt mere roligere udgangspunkt frem mod næste sæson og kan prøve at få bygget noget op.

Randers var i store dele af torsdagens kamp i fuld kontrol, men Lyngby fik i tillægstiden en livline, da venstrebacken Michael Lumb fik reduceret.

Den rutinerede forsvarspiller håber, at målet kan være med til at give Lyngby-spillerne en smule håb frem mod returopgøret.

- Vi tror stadig på det, og det havde vi også gjort, selv om vi havde tabt 0-2, men det er klart, at målet giver en anelse mere håb og tro på, at det kan lade sig gøre, siger han.

Lyngby er med torsdagens resultat tvunget til at score minimum to gange i returkampen.

Lyngby-træner Thomas Nørgaard blæser derfor til angreb i Randers, og han har ikke opgivet håbet om den samlede sejr.

- Vi er nødt til at slippe håndbremsen. Det er et af de parametre, som vi er nødt til at skrue på.

- Jeg er helt sikker på, at alt stadig er åbent, og det vigtigste for os er at bevare troen på, at vi naturligvis kan tage til Randers og få det vendt, siger han.

Vinderen af det samlede opgør kan efter mandag gå på sommerferie, mens taberen skal ud i to yderligere playoffkampe mod nummer tre fra 1. division.

/ritzau/

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Dagens horoskop: Det siger stjernerne...
bt.dk
Føles som sommer: 25 grader og sol...
bt.dk
Superliga-klub med vigtig besked før...
bt.dk
Arriva efter Støjbergs...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx