Af Ritzau - 21/12-16 12:49

Tjekkisk NHL-legende når pointmilepæl med tre assisterTjekkisk NHL-legende når pointmilepæl med tre assister

Jaromír Jágr er nu delt nummer to på listen over spillere med flest NHL-point gennem karrieren.

storybild

Jaromír Jágr nåede op på siden af Mark Messier på andenpladsen over spillere med flest point i NHL gennem tiden. (Billede: Scanpix/Mike Ehrmann)

Da tjekken Jaromír Jágr blev noteret for tre assister i Florida Panthers' sejr efter straffeslag mod Buffalo Sabres natten til onsdag dansk tid, rykkede han samtidig frem i NHL-rekordbøgerne.

Den levende ishockeylegende nåede op på 1887 point (mål og assister lagt sammen, red.) i karrieren, og dermed nåede han op på siden af Hall of Fame-spilleren Mark Messier på andenpladsen over flest point i NHL-historien.

- Det er fantastisk, ingen tvivl om det. Det er en bonus for mit arbejde, siger den 44-årige spiller ifølge Reuters.

Jagr indledte sin NHL-karriere i 1990 for Pittsburgh Penguins, med hvem han i 1991 og 1992 vandt Stanley Cup.

Med over halvdelen af sæsonen tilbage er der ingen tvivl om, at Jagr vil gå forbi Mark Messier og tage andenpladsen alene. Til gengæld må det siges at være stærkt tvivlsomt, om han kan nå førstepladsen.

Den indehaves af sportens største navn nogensinde, canadieren Wayne Gretzky. Han nåede i 21 sæsoner i NHL at lave utrolige 2857 point.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx