16/03-18 04:36

Eller og Bjorkstrand scorer og fortsætter kurs mod slutspilEller og Bjorkstrand scorer og fortsætter kurs mod slutspil

Nikolaj Ehlers satte kronen på værket for flot dansk aften med en assist i verdens bedste ishockeyliga, NHL.

storybild

Lars Eller stod for udligningen til 1-1, da Washington Capitals slog New York Islanders 7-3 i NHL. Scanpix/Andy Marlin

Washington. Nattens runde i den nordamerikanske ishockeyliga NHL bød på rigelige mængder dansk succes.

Det blev således til lutter sejre for Lars Eller, Oliver Bjorkstrand og Nikolaj Ehlers, der alle tre kom på pointtavlen for deres respektive klubber.

Oliver Bjorkstrand scorede åbningsmålet i Columbus Blue Jackets' 5-3-sejr ude over Philadelphia Flyers.

Midtvejs i første periode opsnappede Bjorkstrand pucken på en ripost foran Philadelphias mål. Dernæst sendte han den op i krogen af målhjørnet fra en halvvejs siddende position.

Oliver Bjorkstrand blev dog siden overstrålet af sin holdkammerat Cam Atkinson, der scorede hattrick i kampen.

Det var Columbus Blue Jackets' sjette sejr på stribe i NHL, og holdet ligger i øjeblikket til at få et wildcard til slutspillet.

Lars Eller var også på pletten for Washington Capitals, der med en 7-3-sejr ude over New York Islanders fastholder kursen mod slutspillet.

Eller udlignede til 1-1 halvvejs inde i første periode med et skud fra distancen.

Det var Ellers 16. sæsonscoring i NHL.

Nikolaj Ehlers sætte prikken over i'et for en flot dansk runde i NHL, da hans hold, Winnipeg Jets, hjemme slog Chicago Blackhawks 6-2.

Han stod således for assisten til Paul Stastnys udligning til 1-1 efter knap fire minutters spil.

Det hurtigtskøjtende nordjyde sendte på et kontraangreb pucken videre efter en lille skudfinte til Stastny, der kunne score fra en spids vinkel.

Med sejren ligger Winnipeg Jets nummer tre i Western Conference og har gode muligheder for at nå slutspillet.

Frederik Andersen var ikke på isen, da Toronto Maple Leafs ude slog Buffalo Sabres 5-2.

Den danske målmand udgik i sidste runde med en skade, der dog ifølge Torontos træner ikke er alvorlig.

Toronto ligger på tredjepladsen i Eastern Conference - fire point foran Lars Ellers Washington Capitals.

/ritzau/

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Ekspert slår alarm: 'Det her er den...
bt.dk
Den svenske kongefamilie hylder...
bt.dk
50-årig verdensstjerne skal være far
bt.dk
Par blev rykket i RKI af Yousee uden...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx