09/05-18 23:24

Juventus smadrer Milan i italiensk pokalfinaleJuventus smadrer Milan i italiensk pokalfinale

Juventus storsejrede 4-0 i den italienske pokalfinale, da fire mål i anden halvleg sikrede sejren over Milan.

storybild

Juventus sikrede den fjerde pokaltriumf på stribe i Italien, da AC Milan blev besejret 4-0 i finalen onsdag. Reuters/Stefano Rellandini

Rom. Juventus tog første skridt mod The Double i denne sæson, da AC Milan blev løbet over ende i den italienske pokalfinale.

I Rom var stillingen godt nok 0-0 efter de første 45 minutter, men så satte Juventus speederen i bund og bragede fire gange bolden i mål og sikrede sig titlen for fjerde gang i træk med en 4-0-sejr.

Medhi Benatia headede Juventus foran 1-0 efter 56 minutter, og så gik det pludselig stærkt.

Fem minutter senere trykkede Douglas Costa af lidt uden for straffesparksfeltet, og Milan-målmand Gianluigi Donnarumma kunne blot halvklare, hvorefter bolden strøg i mål til 2-0.

Det blev 3-0 ved Medhi Benatia, mens Milans Nikola Kalinic blev noteret for et selvmål, da han efter et hjørnespark til Juventus fik headet bolden i eget mål.

Pokaltitlen betyder samtidig, at Juventus mere end kørte sig i poleposition til endnu en sæson med både mesterskab og pokaltitel.

Det syvende italienske mesterskab på stribe ligner således en formsag for Juventus, som med to runder igen har seks point ned til Napoli på andenpladsen.

Juventus har tilmed en markant bedre målscore end Napoli.

Juventus møder i næstsidste spillerunde AS Roma på udebane den kommende søndag.

/ritzau/

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Billede går verden rundt: Ærkefan...
bt.dk
Enhåndet fighter får chancen: Nu skal...
bt.dk
Ny guldjagt: Superligaens storklubber...
bt.dk
30-årig søn nægtede at flytte...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx