24/09-13 16:42

Cykling: Endnu et flot VM-resultat til DanmarkCykling: Endnu et flot VM-resultat til Danmark

Den danske cykelrytter Annika Langvad førte længe, men endte enkeltstarten som nummer seks ved VM.

storybild

(Billede: Polfoto)

Dansk cykling legede tirsdag længe med om endnu en medalje ved VM i Firenze, men til sidst sluttede Annika Langvad som sekser i kvindernes enkeltstart.

29-årige Annika Langvad var kun lidt over 10 sekunder fra bronzen.

Danskeren har aldrig før forsøgt sig blandt eliten på landevejen, men danskeren leverede en flot indsats på rutens 22 kilometer.

LÆS OGSÅ: Cykling: Dansk kæmpetalent vinder VM-bronze

Hun var tidligt i aktion og satte en tid på 28.27,69 minutter, hvilket på det tidspunkt var klart den bedste tid.

Annika Langvad var halvandet minut hurtigere end den næstbedste, og så kunne hun ellers sætte sig til rette og se, om favoritterne kunne matche hendes tid.

En række af favoritterne kunne ikke køre hurtigere end danskeren, men da de store kanoner blev sendt på ruten til sidst, gled Annika Langvad stille og roligt ned ad resultatlisten.

Annika Langvad er ingen hvilken-som-helst i cykelverdenen, selvom det er første gang, at hun udfordrer de bedste ved VM på landevej.

Danskeren blev både i 2011 og 2012 verdensmester på maraton-disciplinen i mountainbike, hvor hun primært gør sig gældende.

Lidt "dansk" metal blev det alligevel til. Linda Villumsen vandt nemlig sølv. For fire år siden skiftede hun nationalitet, så hun i dag tørner ud for New Zealand.

Hun var 24 sekunder langsommere end vinderen, hollandske Ellen van Dijk. Vindertiden lød på 27.48,18 minutter.

Danmark er indtil videre noteret for to medaljer ved mesterskaberne. Tidligere tirsdag vandt Mathias Krigbaum sølv på juniorernes enkeltstart, mens Lasse Norman Hansen mandag snuppede bronze i U23-rytternes pendant.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx