12/05-18 09:09

Esbjerg-træner lægger pres på Odense: David mod GoliatEsbjerg-træner lægger pres på Odense: David mod Goliat

Jesper Jensen vurderer, at Odense Håndbold er klar favorit i den afgørende semifinale mod Team Esbjerg.

storybild

Team Esbjerg vandt ved det seneste besøg i Odense og behøver en ny sejr for at nå DM-finalen. Scanpix/John Randeris

Odense. Team Esbjerg vandt den første semifinale hos Odense Håndbold med 27-20. Fynboerne vandt den anden med 24-21 i Vestjylland.

Lørdag tørner de to hold så sammen i den altafgørende semifinale, men Team Esbjerg-træner Jesper Jensen spår ikke sit hold gode vinderchancer.

- Vi har ikke så meget nyt at komme med, som Odense har, fordi kvaliteten af den trup, de har tilbage, bare er højere end vores. Vi skal præstere på vores allerhøjeste niveau, vel vidende at det formentlig ikke er nok.

- Det er David mod Goliat, og det vil være en af de største overraskelser i dansk kvindehåndbold længe, hvis vi formår at vinde, siger Jesper Jensen til klubbens hjemmeside.

Han henviser til, at Esbjerg har været hårdt ramt af skader. Blandt andet blev den hollandske stjerne Estavana Polman og Maria Mose Vestergaard sat ud af spillet lige inden slutspillet.

Og i den seneste kamp blev topscorer Ida Bjørndalen Karlsson skadet i akillessenen. Alligevel nåede holdet at få færten af en DM-finale.

- Vi vil være megaærgerlige, hvis det ikke lykkes at komme i DM-finalen, fordi vi følte, vi var så tæt på i den anden semifinale.

- Vi mistede Maria og "Essie" inden slutspillet og Ida kort inde i kampen i tirsdags. Havde vi blot haft en af dem med, tror jeg, vi var gået i finalen, siger Esbjerg-træneren.

Odense-træner Jan Pytlick ser kampen mere lige, men glæder sig over at have hjemmebane.

- Vi starter fra scratch til alle kampe. Nu står vi på en hjemmebane, hvor det er vind eller forsvind, og vi går selvfølgelig efter at vinde.

- Hjemmebanen giver os en lille fordel, og det betyder meget i de her kampe, siger Pytlick i en pressemeddelelse fra Odense Håndbold.

Lørdagens kamp begynder klokken 16.10. København og Viborg HK mødes ligeledes i en altafgørende, tredje semifinale lørdag med start klokken 14.10.

/ritzau/

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Bombe i Superligaen: Stjæler...
bt.dk
Superligaklub har fundet sin nye...
bt.dk
Superliga-boss måtte fyre sin ven:...
bt.dk
DMI: Så længe fortsætter varmen
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx