08/09-17 09:00

Tom Brady og Patriots skuffer i NFL-åbnerTom Brady og Patriots skuffer i NFL-åbner

De forsvarende mestre fra New England Patriots tabte natten til fredag 27-42 til Kansas City Chiefs i NFL.

storybild

Boston. Natten til fredag blev der taget hul på den bedste liga i amerikansk fodbold, da Kansas City Chiefs tog en sejr på 42-27 over de forsvarende NFL-mestre fra New England Patriots.

Patriots-quarterback Tom Brady, som nu har rundet de 40 år, havde kampen igennem svært ved at sætte det offensive spil op.

For kun 14. gang i karrieren måtte han affinde sig med at have haft succes med færre end 50 procent af sine afleveringer, da kampen var forbi.

På trods af Bradys problemer under kampen så var Patriots kun bagud med seks point ved fjerde quarters begyndelse.

Men da wide receiver Danny Amendola måtte udgå med en hovedskade, blev det endnu sværere for Patriots.

Inden skaden havde Amendola grebet seks kast fra Brady og sikret holdet 100 yards.

Tom Brady har adskillige gange tidligere i sin karriere fundet vej til sejren i kampens afsluttende periode, men denne gang skete det ikke, og Chiefs tog sejren med hjem.

Forud for sæsonen var New England Patriots udråbt til en af favoritterne til at vinde denne sæsons Super Bowl.

At et hold har genvundet titlen er ikke sket siden 2004, hvor Tom Brady og Patriots gjorde det.

Den femdobbelte Super Bowl-vinder og New England Patriots får mulighed for at komme tilbage på sporet, når holdet møder New Orleans Saints 17. september.

/ritzau/

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx