02/05-14 11:26

Christian Poulsen forlader AjaxChristian Poulsen forlader Ajax

Den tidligere danske landsholdsanfører takker nej til kontraktforlængelse med de hollandske mestre Ajax.

storybild

Den tidligere danske landsholdsanfører takker nej til kontraktforlængelse med de hollandske mestre Ajax. (Billede: Polfoto)

De seneste to sæsoner har Christian Poulsen tørnet ud for Ajax, men til sommer er det slut.

Den tidligere danske landsholdsanfører har takket nej til en etårig kontraktforlængelse, meddeler mesterklubben.

Skattegæld kan koste Laudrup nyt job
Skattegæld kan koste Laudrup nyt job

- Det var en svær beslutning, for jeg har det godt i Ajax, og det har min familie også. Det er en god klub med fremragende folk.

- Jeg vil gerne sige tak for en dejlig tid. Jeg tog beslutningen med hjernen og ikke med hjertet. Havde jeg gjort det med hjertet, havde jeg forlænget, siger Poulsen til klubbens hjemmeside.

Den 34-årige midtbanespiller ved endnu ikke, hvor eller om karrieren fortsætter.

Boilesen jubler over personlig rekord (og guld)
Boilesen jubler over personlig rekord (og guld)

- Mine følelser peger mod Danmark, men det ville betyde, at jeg skulle stoppe med at spille. Jeg har ikke besluttet mig endnu. Hvis der kommer en klub fra en anden liga, så vil vi helt sikkert overveje det, siger danskeren.

I begge sine sæsoner i Ajax er Amsterdam-klubben blevet hollandsk mester. Sportsdirektør Marc Overmars takker Christian Poulsen for danskerens indsats.

Dansker sparker guldet hjem til Ajax
Dansker sparker guldet hjem til Ajax

- Christian har i sine to sæsoner her haft stor værdi for klubben. Han udtrykker sig ikke med mål og assists, men på en anden måde, eksempelvis med hans store vindermentalitet.

- Han er altid fit, lever meget professionelt og har bidraget med stor international erfaring. Vi gav ham et tilbud om at blive her endnu et år, men i går fortalte han os desværre, at han ikke tager imod tilbuddet, siger Overmars.

Der resterer én kamp af den igangværende hollandske sæson. Ajax møder lørdag aften på hjemmebane NEC Nijmegen.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx