05/07-14 13:00

Regn ødelægger Kevins træningRegn ødelægger Kevins træning

Kevin Magnussen gennemførte kun fem omgange ved den tredje træning på Silverstone lørdag formiddag.

storybild

Regnen har tidligere plaget det britiske Silverstone. Også i 2012 måtte kørerne ud på våde veje. (Billede: Polfoto/AP/Arkivfoto)

Mens det blev til hele 65 omgange i løbet af fredagens to træninger, så gennemførte Kevin Magnussen kun sølle fem omgange ved den tredje træning lørdag formiddag.

Regn havde gjort banen glat for Formel 1-kørerne forud for søndagens britiske grandprix på den legendariske Silverstone-bane.

McLaren-køreren Kevin Magnussen præsterede dog en ganske fin omgang i tiden 1.53,911 minutter, og det var nok til at være syvendebedst.

Magnussen: Fantastisk at komme i top-fem på Silverstone
Magnussen: Fantastisk at komme i top-fem på Silverstone

Tiderne var væsentligt langsommere end fredag, hvor banen var helt tør, og det virkede til at være en fordel for McLaren-bilerne, at der skulle køres lidt anderledes og mere forsigtigt.

Formel 1-feltet var generelt meget forsigtige, og flere kørere var længe i pitten for at justere bilerne til de våde og flere steder spejlglatte forhold.

Smidt på bænken - men sender Belgien videre
Smidt på bænken - men sender Belgien videre

Der blev taget hensyn til, at der allerede få timer senere - lørdag klokken 14 dansk tid - køres kvalifikation. Derfor ville der ikke være lang tid til at reparere eventuelle skader på bilen.

Flere kørere var ved at køre galt og måtte ud i gruset, og en enkelt ramlede ind i en blød barriere med frontenden, men der var dog ingen alvorlige skader.

Bemærkelsesværdigt var det, at ingen af Mercedes-kørerne, Lewis Hamilton og Nico Rosberg, som fører i den samlede stilling, gennemførte en hel omgang.

Magnussen: - Nu er der ekstra pres på mig
Magnussen: - Nu er der ekstra pres på mig

Magnussens holdkammerat Jenson Button var ottendebedst i tiden 1.54,041 minutter, så danskeren svarede lidt igen, efter at Button havde været hurtigst ved de to første træninger.

Hurtigst af alle var Red Bull-køreren og forsvarende verdensmester, Sebastian Vettel. Tyskeren klokkede en tid på 1.52,522 minutter.

/ritzau/

Kryptiske McLaren-svar om Magnussens og Buttons fremtid
Kryptiske McLaren-svar om Magnussens og Buttons fremtid

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx