13/07-17 13:02

Operation i knæet sender Esbjerg-profil ud i tre månederOperation i knæet sender Esbjerg-profil ud i tre måneder

Jesper Jørgensen skal opereres, og derfor skal Esbjerg ud at lede efter en erstatning, siger sportsdirektør.

storybild

Esbjerg. Esbjerg har lidt et alvorligt tilbageslag forud for sæsonstarten i den næstbedste række, som klubben rykkede ned i sidste sæson.

Den vestjyske klub må således undvære den 33-årige midtbanespiller Jesper Jørgensen i mindst tre måneder. Det skriver JydskeVestkysten.

Jesper Jørgensen skal opereres i knæet og forventes altså første at vende tilbage om tre-fire måneder. Derfor skal Esbjerg også ud at lede efter en erstatning, siger klubbens sportsdirektør, Ted van Leeuwen.

- Det er klart, at det her ændrer vores planer. Jesper var udset til at være en af de bærende og erfarne spillere på et meget, meget ungt hold.

- Når han nu er væk i nogle måneder, skal han naturligvis erstattes, siger Ted van Leeuwen til JydskeVestkysten.

Jesper Jørgensen spillede i Esbjerg fra 2003 indtil 2010, hvor kan skiftede til belgisk fodbold. I januar 2016 skiftede Jesper Jørgensen tilbage til Esbjerg.

Esbjerg tager hul på 1. division-sæsonen 27. juli mod FC Fredericia.

/ritzau/

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Bil er kørt i vandet - kvindelig...
bt.dk
Det plejer vi ikke at få at vide:...
bt.dk
'Regnede forkert med 55.000 - ups,...
bt.dk
Kvinde voldtaget i by-centrum
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx