Af - 07/03-14 12:39; Opdateret: 07/03-14 14:44

DBU fyrer Lars BerendtDBU fyrer Lars Berendt

Dansk Boldspil-Union har fyret kommunikationschef Lars Berendt efter 22 års ansættelse.

storybild

(Billede: Polfoto)

Dansk Boldspil-Unions kommunikationschef Lars Berendt er blevet opsagt efter 22 års ansættelse, skriver DBU i en pressemeddelelse.

Lars Berendt er blevet fyret efter samtale med DBU’s nye administrerende direktør Claus Bretton-Meyer, og Jacob Wadland er midlertidigt konstitueret som leder af DBU’s kommunikationsafdeling.

- Det er aldrig en nem beslutning at stoppe samarbejdet med en person, der har været ansat i en virksomhed i 22 år, og det er vigtigt for mig at understrege, at det er en strategisk beslutning om nytænkning, der medfører, at vores veje skilles, siger Claus Bretton-Meyer i pressemeddelelsen.

- DBU har grund til at sige Lars Berendt tak for en stor og mangeårig indsats, hvor han har haft ansvaret for udarbejdelse og implementering af DBU’s interne og eksterne kommunikation. Lars har igennem alle årene arbejdet med stort engagement og varetaget DBU’s interesser med stor ildhu, lyder det fra DBU.

Jobbet som kommunikationschef vil snarest mulig blive slået op.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx