27/02-14 20:28

Esbjerg starter med seks nye mod FiorentinaEsbjerg starter med seks nye mod Fiorentina

Træner Niels Frederiksen har som ventet skiftet grundigt ud på Esbjergs hold til returkampen i Firenze.

storybild

Træner Niels Frederiksen har som ventet skiftet grundigt ud på Esbjergs hold til returkampen i Firenze. (Billede: Polfoto)

Esbjergs træner Niels Frederiksen lovede ikke for meget, da han onsdag varslede et forandret hold til returkampen mod Fiorentina i aften.

Frederiksen har udskiftet mere end halvdelen af de spillere, der var med fra start i mandagens 2-1-sejr over FC Nordsjælland.

Esbjerg-anfører: Comeback vil være som Madrid-mirakel
Esbjerg-anfører: Comeback vil være som Madrid-mirakel

Dermed håber han, at de stamspillere, der bliver sparet mod italienerne, har friske ben til søndagens møde med OB.

Målmand Martin Dúbravka, forsvarerne Jerry Lucena og Jonas Knudsen, midtbanespilleren Jeppe Andersen og angriberen Martin Pusic er de eneste, der har fået genvalg i forhold til i mandags.

På højre back bliver Peter Ankersen erstattet af Ryan Johnson Laursen, mens Davidson Drobo-Ampem træder ind i centerforsvaret på bekostning af Michael Jakobsen.

Her er tre monstercomebacks Esbjerg skal efterligne
Her er tre monstercomebacks Esbjerg skal efterligne

På højrekanten spiller Jesper Rasmussen i stedet for Jakob Ankersen, mens Casper Nielsen træder ind på modsatte fløj, hvor Jeppe Andersen bliver skubbet ind i midten. Her kommer han til at ligge ved siden af aftenens anfører Martin Bergvold.

Duoen erstatter Hans Henrik Andreasen og Magnus Lekven.

Helt fremme får Esbjergs europæiske topscorer, Mick van Buren, sine første spilleminutter i foråret, når han bliver makker med Pusic.

Esbjerg kravler over stregen med sejr over vicemestrene
Esbjerg kravler over stregen med sejr over vicemestrene

Mohammed Fellah, der startede inde i mandags, er skadet og derfor ude af betragtning.

Her er Esbjergs startopstilling:

Martin Dúbravka - Ryan Johnson Laursen, Jerry Lucena, Davidson Drobo-Ampem, Jonas Knudsen - Jesper Rasmussen, Jeppe Andersen, Martin Bergvold, Casper Nielsen - Mick van Buren, Martin Pusic.

Nu ender Esbjergs Europa-eventyr vist i Firenze
Nu ender Esbjergs Europa-eventyr vist i Firenze

Esbjerg er bagud med 1-3 efter den første kamp i sidste uge. Returkampen sparkes i gang klokken 21.05.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx