Af Ritzau - 12/12-16 07:14

Tætpakket EM-slutprogram ærgrer Klavs BruunTætpakket EM-slutprogram ærgrer Klavs Bruun

Danmarks semifinaleskæbne ved EM skal afgøres i to kampe på under et døgn. Ikke optimalt, mener landstræneren.

storybild

Klavs Bruun Jørgensen synes ikke, at turneringsplanlægningen er helt optimal til mellemrunden ved EM. (Billede: Scanpix/Liselotte Sabroe)

Mandag får de danske håndboldkvinder lov til at hvile sig ovenpå de 60 minutters drama sent søndag mod Norge.

Men det er også sidste pause forud for de to kampe mod Rusland og Rumænien, som skal afgøre, om Danmark når semifinalen ved EM.

Tirsdag venter russerne klokken 20.45, og allerede onsdag klokken 18.30 skal de danske spillere på banen igen til kampen mod Rumænien.

Den planlægning får ikke mange skulderklap med på vejen af landstræner Klavs Bruun Jørgensen.

- Jeg synes, det er ærgerligt, når man kommer så langt hen i turneringen, at man lægger to kampe lige efter hinanden på den måde, siger han.

Rumænerne spiller allerede 16.15 om tirsdagen, og holdet får altså godt fire timers hvile mere end Danmark inden de to nationers møde.

Dog mener Klavs Bruun Jørgensen ikke, at Rumænien får en større fordel ud af det.

- Det vil gøre ondt på både os og Rumænien, siger han og sender en bøn til tjekkerne, der skal mødes Rumænien tirsdag.

- Nu håber jeg selvfølgelig, at tjekkerne presser Rumænien alt, hvad de overhovedet kan, så de også skal slide for det.

Anfører Stine Jørgensen glæder sig heller ikke til at spille to kampe så kort efter hinanden, men hun tror heller ikke, at rumænerne får synderlig fordel af de godt fire timers ekstra hvile.

- Vi må forberede os, så godt vi kan, og være skarpe omkring alt med restitution, som er afgørende i sådan nogle timer.

- Jeg synes, vi står skarpt. Der er ikke nogen, som hænger bagefter, så jeg tror ikke, det kommer til at få nogen betydning, siger den danske EM-topscorer.

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Kender du det? 'Der er folk på...
bt.dk
Christiania lukker Pusher Street: 'Vi...
bt.dk
Jeg blev ringet op af en fremmed...
bt.dk
TINDER-TIRSDAG: 10 liderlige beskeder...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx