Af Ritzau - 12/05-17 05:41

Spurs indløser billet til NBA-semifinaler mod Golden StateSpurs indløser billet til NBA-semifinaler mod Golden State

San Antonio Spurs vandt torsdag aften over Houston Rockets og er nu klar til finaleserie i Western Conference.

storybild

LaMarcus Aldridge havde en god aften Toyota Center i Houston, hvor hjemmeholdets store profil, James Harden var en skygge af sig selv. (Billede: Scanpix/Ronald Martinez)

LaMarcus Aldridge var den helt store oplevelse, da San Antonio Spurs natten til fredag vandt 114-75 over Houston Rockets i verdens bedste basketball-liga, NBA.

Med sejren er San Antonio nu klar til finaleserien i Western Conference, hvor vicemestrene Golden State Warriors venter.

San Antonio var ellers udfordret af flere afbud fra markante profiler på holdet. Således stod hverken Tony Parker eller Kawhi Leonard på holdkortet på grund af skader.

Det forhindrede dog ikke holdet i at køre hen over Houston Rockets, der ikke havde noget modsvar til især LaMarcus Aldridges styrke under kurven.

Aldridge blev noteret for 34 point og 12 rebounds i kampen, men han fik også god hjælp fra resten af holdet.

Jonathan Simmons, der erstattede Kawhi Leonard, scorede 18 point i kampen, mens Patti Mills nettede 14 point.

Hos Houston Rockets var stjernen James Harden en skygge af sit vanlige selv. Han blev således kun noteret for ti point i kampen. Samtidig smed han bolden væk hele seks gange i angrebet.

Tre hold er nu klar til conference-finalerne i NBA. Mens Golden State og San Antonio skal mødes i Western Conference, skal Cleveland Cavaliers møde vinderen af serien mellem Boston Celtics og Washington Wizards.

Boston Celtics fører 3-2, inden de to hold mødes i Washington fredag aften.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx